Installatørgruppen vokser 34 procent i årets ni først måneder

Gruppen med virksomheder i Danmark og Schweiz rammer en omsætning på knap 3,5 mia. kr. for årets først ni måneder.
CEO Niels Meidahl (tv.) og CCO/COO Peter Frandsen, der sammen etablerede gruppen i 2023.

Installatørgruppen har offentliggjort deres regnskab for tredje kvartal af 2026.

Her finder de en omsætning på for de første 9 måneder på 3,46 mia. kr.

Det svarer til en vækst på 34 % sammenlignet med samme periode i 2025, 6 % er organisk, oplyser de i en selskabsmeddelelse. 

Sammenlignet med samme tidspunkt sidste år er omsætningen steget med 42,8 %.

Læs også

InstallatørGruppen køber schweizisk specialist

Justeret EBITA er steget med 8 % til 104 mio. kr. For de første 9 måneder er det 311 mio. kr.

– Tredje kvartal bekræfter den retning, vi har sat for 2026. Vi står på et solidt fundament, og vi går ind i årets sidste måneder med momentum og en stærk ordrebog, lyder det fra Mathias Ringsted, Group CFO, på LinkedIn.

Gruppen fremhæver dygtige fagfolk og deres opkøbsmodel, hvor ejerlederne bliver en del af gruppen, men fastholder det lokale ejerskab, struktur og kunderelation.

– Det er inspirerende at se, hvordan nye og eksisterende virksomheder i Gruppen løfter hinanden. Vi deler viden, erfaringer og ambitioner på tværs, og det gør fællesskabet stærkere for hvert kvartal. Det er ejerledernes engagement, der skaber resultaterne, lyder det fra Niels Eldrup Meidahl, Group CEO, i samme opslag.

Relateret indhold