Odense har gennem de seneste år haft stor succes med at tiltrække investeringer, skabe arbejdspladser og udvikle erhvervsklynger med international gennemslagskraft.
Robotindustrien i Odense er blandt verdens stærkeste, mens investeringer fra virksomheder som Meta og Novo Nordisk har styrket byens position indenfor life science og teknologi yderligere.
Samtidig investeres der massivt i nye erhvervsområder omkring Tietgenbyen og i samspillet mellem Syddansk Universitet og Odense som moderne studieby er det med til at skabe et stærkt fundament for fremtidens erhvervsudvikling og ambitionen om at skabe op til 30.000 nye arbejdspladser frem mod 2030.
Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark
Denne udvikling fortjener anerkendelse. Den er resultatet af en langsigtet strategisk planlægning, troværdighed og stabile rammevilkår, som har givet virksomheder tillid til at investere i byen.
Netop derfor er det relevant at diskutere konsekvenserne af beslutningen om at stoppe 2. etape af erhvervsområdet ved Logistikvej i Odense SV og den tilhørende motorvejsafkørsel.
Betydning for fremtidige investeringer
Odense ligger strategisk placeret midt i Danmark med kort afstand til både øst og vest, cirka halvanden times kørsel til både Aarhus og København. Byen har derfor alle forudsætninger for også at udvikle sig til et stærkt knudepunkt for lager-, logistik- og transportvirksomheder.
Udbygningen af erhvervsområdet i Odense SV. begyndte allerede i 2017 med etableringen af Logistikvej som første etape. Planen var fra starten klar: Området skulle videreudvikles, og en ny motorvejsafkørsel skulle sikre en effektiv afvikling af den stigende trafik.
Kontorkrisen er ikke dansk
Det var en vigtig del af det samlede udviklingsperspektiv og et væsentligt parameter for de virksomheder, der valgte at investere og etablere sig i området.
Beslutningen om at stoppe den videre udbygning ændrer ikke ved områdets kvaliteter, men den ændrer på de forudsætninger, som virksomheder og investorer har disponeret efter.
Samtidig forsvinder de trafikale udfordringer ikke. Tværtimod vil behovet for en effektiv infrastruktur vokse i takt med den fortsatte aktivitet i området.
Boligbyggeriet kan ikke følge med efterspørgslen i Odense
For logistikvirksomheder er adgang til motorvejsnettet ikke et ønske, men en grundlæggende forudsætning. Infrastruktur er et konkurrenceparameter på linje med arbejdskraft, energi og arealer. Hvis infrastrukturen ikke følger med udviklingen, så bliver det vanskeligere at tiltrække nye investeringer til området.
Bør udbygge sine styrkepositioner
Vejdirektoratet er allerede i gang med en omfattende udbygning af motorvejsnettet på Fyn, og den planlagte motorvejsafkørsel ved Logistikvej var tænkt som en naturlig del af den samlede løsning. Med kommunens forventede beslutning er det nu væsentligt mere usikkert, om denne afkørsel rent faktisk bliver en realiseret.
Sagen handler ikke alene om et enkelt erhvervsområde eller en motorvejsafkørsel. Den handler om, hvilke brancher Odense ønsker at skabe vækstmuligheder for i fremtiden.
Lav byggeaktivitet skaber investeringspotentiale i Trekantområdet
Byens satsning på robotteknologi, life science og teknologi er både nødvendig og perspektivrig. Men en stærk erhvervsstrategi handler ikke om at vælge brancher fra. Tværtimod. Odense bør bygge videre på flere styrkepositioner samtidig og derved skabe endnu bedre rammer for forskellige typer virksomheder og investeringer.
Lager, logistik og transport er ikke modsætninger til videnserhverv, data og højteknologi. Det er et segment med forudsætning for, at mange virksomheder kan producere, distribuere og vokse.
Flaskehalse præger industri- og logistikmarkedet i Østjylland
Derfor bør løsningen ikke være at lukke døren for fremtidige muligheder, men at sikre de infrastrukturelle investeringer, der gør det muligt at udbygge dem.
Odense har allerede vist, at byen kan tiltrække internationale virksomheder og langsigtede investeringer. Den styrkeposition bør byen holde fast i. Derfor bør ambitionen være at fastholde de stabile og troværdige rammevilkår, som har været med til at skabe den udvikling, vi ser i dag, og at få udvidelsen af etape 2 ved Logistikvej tilbage på tegnebrættet.
