9 virksomheder indgår rammeaftale med Forsvaret

Ny aftale skal sikrer fleksibilitet, når Forsvaret de kommende år opruster, bygger nyt og renoverer.
Rammeaftalen er opdelt i to delaftaler, hvor der for hver er udvalgt fem leverandører. Foto: Gettyimages.

Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) har indgået nye rammeaftaler, som giver Forsvaret adgang til fleksible løsninger, når landets kaserner, flyvestationer og flådestationer har brug for midlertidige faciliteter eller lettere byggeri i forbindelse med omrokering, renoveringsopgaver eller nybyg.

Rammeaftalen er opdelt i en delaftale for opsætning og leje af pavilloner med en option på køb samt en delaftale for opsætning og køb af pavilloner. For hver delaftale er der udvalgt fem leverandører.

Læs også

Håndværksvirksomhed vinder historisk aftale med Forsvaret: “Løfter vores position markant”

Når der skal købes ind på rammeaftalen, vil det ske via miniudbud blandt de fem leverandører: ABC Pavilloner, Adapteo, Algeco Denmark, Conrum og Focus Moduler.

Vindere af rammeaftalen for køb af pavilloner er Algeco Denmark, BM Byggeindustri, Keycab, MG Link og Scandi Byg.

Hurtigt værktøj til hele Kongeriget

De fleksible pavilloner kan indrettes efter lokale behov, og det giver mulighed for at bruge dem i mange sammenhænge og flytte dem rundt mellem tjenestestederne.

Det fortæller fungerende chef for Etablissement- og Terrænkommandoen, Henrik Sørensen:

– Med de nye rammeaftaler har vi fået endnu et vigtigt værktøj i vores værktøjskasse, når det handler om hastighed i opbygning af Forsvaret. Nu kan vi hurtigt etablere gode, midlertidige faciliteter eller lettere byggeri der, hvor vi har behov for dem – uanset om det handler om indkvartering i Grønland eller kontorer på Bornholm.

Læs også

Skou Gruppen udbygger samarbejde med Forsvaret

Rammeaftalerne løber over fire år og dækker forskellige typer af pavilloner, der kan dække forskellige behov på en garnison som indkvartering, kontor, undervisning, kantine, omklædning, idræt/velfærd, infirmeri, depotrum og depot/tørrefaciliteter.

Det er endnu ikke besluttet, hvor mange pavilloner Forsvaret får brug for.

Relateret indhold