MT Højgaard Danmark har sat deres underskrift på en aftale om et bygge et friplejehjem til 88 seniorer.
Aftalen er indgået mellem MT Højgaard Danmark, Fredensborg Kommune, Northern Horizon og Altiden, der skal drive friplejehjemmet.
Projektet har en samlet værdi på 200 mio. kr., hvor en del af pengene også skal gå til at få godkendt supplerende lokalplan.
MT Højgaard nedjusterer forventninger efter forlig
– Vi har brug for flere gode plejeboliger i Fredensborg Kommune til vores ældre borgere. Med denne aftale – som jeg er særdeles tilfreds med – får vi et flot byggeri i Nivå med 88 moderne plejeboliger, hvoraf de første er klar til indflytning allerede fra 2028, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen.
Udviklingsarbejdet påbegyndes med projektering i juni og forventet byggestart omkring årsskiftet samt planlagt aflevering til Northern Horizon i 2028.
– Vi ser frem til et godt samarbejde med Fredensborg Kommune og MT Højgaard om hhv. etablering og drift af det nye friplejehjem. Ligesom i vores andre tilbud vil vi skabe trygge og stabile rammer for borgere, der har brug for hjælp og omsorg, siger administrerende direktør i Altiden, Trine Mottlau.
MT Højgaard Danmark udnævner ny CEO fra egne rækker
Behov for flere plejehjem
Hos entreprenørvirksomheden ser de frem til at komme i gang med arbejdet.
– Vi er glade for, at vi kan afslutte vores udvikling af bydelen Teglsøerne i Nivå med et friplejehjemsprojekt, som tilfører nogle af de efterspurgte plejehjemspladser til kommunen. Mange faktorer har skullet gå op for at kunne realisere friplejehjemmet, og vi vil gerne kvittere Fredensborg Kommune, Altiden og Northern Horizon for, at vi er nået hertil, siger projektudviklingsdirektør i MT Højgaard Danmark, Johnny Sørensen.
De oplyser, at det ny projekt ikke kommer til at ændre ved deres forventninger til regnskabet for 2026.
Forventninger er dermed stadig en omsætning på 10-10,5 mia. kr. og et driftsresultat på 225-275 mio. kr.
MT Højgaard-koncernen fuldfører generationsskifte i bestyrelsen
Når MT Højgaard Danmark er færdige med den nye bygning i 2028, overdrages den til Northern Horizon, som er den langsigtede bygningsejer.
– Danmark har behov for flere plejeboliger. Som specialiseret kapitalforvalter inden for social infrastruktur er vi i Northern Horizon meget glade for, at vi i Nivå kan være med til at sikre det langsigtede fundament for 88 nye plejeboliger af meget høj kvalitet, også hvad angår bæredygtighed, siger Kasper Wehner, partner i Northern Horizon og ansvarlig for investeringer i Danmark.
