BIG er udpeget som hovedarkitekt på et nyt STEM-universitet i Bentonville, Arkansas, USA.
Projektet er en del af filantropen Alice Waltons langsigtede udvikling af byen og føjer sig til en række institutioner, herunder Crystal Bridges Museum of American Art og Alice L. Walton School of Medicine.
Det nye universitetscampus bliver et af de få eksempler på et helt nyt universitet etableret i en amerikansk bymidte.
BIG løfter sløret for første projekt i Kroatien
Ambitionen er at skabe en lokalt forankret uddannelsesinstitution med fokus på naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik (STEM) samt udvikling af fremtidens kompetencer i regionen.
Tættere samspil mellem universitet og byliv
Campus opføres på området omkring det tidligere Walmart-hovedkvarter og skal fungere som en integreret del af Bentonvilles centrum. Projektet omfatter tre bygninger forbundet af pladser og grønne opholdsrum.

Anlægget kommer blandt andet til at rumme cirka 12.100 m2 værksteds- og laboratoriefaciliteter, omkring 13.700 m2 undervisningsarealer samt mere end 400 studieboliger med tilhørende fællesfaciliteter.
BIG samler 3.500 studerende i en amerikansk ’landsby af træpavilloner’
Ifølge BIG er målet at skabe et tættere samspil mellem universitet og byliv:
– Det nye STEM-universitet i centrum af Bentonville søger at bygge bro mellem akademia og den verden, der omgiver det. I arbejdet med den nye campus har vi forsøgt at nedbryde grænserne mellem universitet og by med et levende, integreret bykvarter for både undervisere og borgere, siger Bjarke Ingels, grundlægger og kreativ direktør i BIG.
Danskere hædret for kæmpe ‘fuglerede’ i Tyskland
Han fremhæver særligt makerspace-bygningen som et synligt udstillingsvindue for eksperimenterende læringsmiljøer og produktudvikling.
– Vi er beærede over at arbejde sammen med Walton-familien om at forestille os fremtidens akademiske rammer for en ny type byuniversitet i hjertet af Bentonville, siger Bjarke Ingels.

