For 30 år siden var Norge i samme position som os i Danmark.
De store offentlige byggeprojekter – om det var jernbaner eller sygehuse – blev alt for ofte dyrere og tog længere tid at færdiggøre.
Projekter blev sat i gang uden at være ordentligt planlagt, undersøgt eller taget hensyn til tilpasning eller rentabilitet.
Særligt de store projekter med stor politisk og folkelig appel var en udfordring.
Men det har ændret sig i dag, fortæller Gro Holst Volden, som forsker i den særlige norske byggemodel, der blev udviklet i 1990 og op gennem 00’erne.
Supersygehus bliver tre milliarder dyrere: ”Jeg er mildt sagt meget frustreret”
– Det er ikke sådan, at vi ikke har skandaler længere, siger hun og fortsætter:
– Men generelt har det været en succes. Der er kommet mere realisme ind fra starten på byggeprojekterne. De godkender ikke bare det billige projekt, som ender med at blive dyre undervejs.
Statens projektmodel stiller krav om, at større statslige investeringsprojekter med et prisskilt på over en milliard norske kroner skal gennem to såkaldte kvalitetssikringsforløb, inden de kommer i udbud.
Nu færdiggøres 73 % af disse projekter indenfor budgetrammerne og til tiden. Ifølge rigsrevisionen er det tal omkring 40 % i Danmark for lignende projekter.
Urealistiske ideer sorteres fra
Problemet i 1990’erne i Norge var, at bygherre – det offentlige – ofte ikke havde særlig kvalificeret viden at trække på, når byggeprojekterne skulle i gang.
En situation, der er meget velkendt i dansk offentlig bygge-regi, ifølge Niels Henriksen.
Derfor hyres der rådgivervirksomheder ind til at vurdere udbudsmateriale til store byggeprojekter af entreprenørvirksomhederne.
Sygehus-kaos og svimlende ekstra byggeregninger stopper kun med politisk handling
I grove træk er det faktisk den praksis, der nu er indført under projektmodellen i Norge, fortæller Gro Holst Volden.
Dog hyres de eksterne private rådgivervirksomheder ind af bygherren – staten – og ikke entreprenøren, og før projektet kommer i udbud.
– Det er faktisk oprettet med inspiration fra olie og gas-sektoren. Her har ekstern kontrol og kvalitetstjek været almen praksis, siger Gro Holst Volden.
Først gennemgår de norske byggeprojekter kvalitetssikring 1 eller KS1.
Her ser de eksterne parter på, hvad der er muligt, om ideen fra politikerne giver mening, eller om der skulle renoveres i det eksisterende sygehus i stedet for at bygge nyt.
– KS1 er den seneste tilføjelse, hvor formålet er undersøge, om business casen er realistisk, siger hun.
Bedre planlægning fra udbudsstart
Det næste skridt i den norske model er, at politikerne går videre med byggeprojektet.
Nu går bygherren i gang med lægge kimen til projektet og undersøge, hvordan projektet konkret kan komme til at se ud.
Når de har gjort det, starter anden runde i projektmodellen.
– KS2 er et post kontrol, hvor eksterne parter går tallene igennem for projektet, siger Gro Holst Volden.
Skandaleramt byggeri bliver endnu dyrere: Stopper næppe her
Budget, risiko, styringsmodeller og så videre. Der hele undersøges og får en dom fra de konsulenter, der er hyret ind af direktivet til at kigge på projektet.
Der er ikke noget krav til, at politikerne skal følge vurderingerne i KS1 og KS2. De skal dog laves, før Stortinget kan godkende projektet og sende det i udbud.
Gro Holst Volden fortæller, at modellen har skabt bedre planlægning med projekterne fra byggestart, hvor de største fejl sorteres fra.
Derudover har bygherre også et sted at lagre viden og læring fra tidligere byggeprojekter – hvad der også er efterspurgt i dansk regi.
For meget bureaukrati?
Gro Holst Volden fortæller, at det offentlige åbenlyst ikke slipper for kritik i offentligheden trods – med danske øjne – ret succesfulde byggetal.
Kritikken går ikke så meget på, at projekterne sprænger budgetrammerne længere, men mere på, at bureaukratiet er for stort og forsinker projekterne.
– Alle de her processer med kvalitetssikring er kritiseret for at være for bureaukratiske, og at de tager for meget tid. Særligt i forbindelse med forsvarsprojekter, siger hun.
Ny skandale rammer Nyt OUH: Fremtiden for 250 ansatte er uvis
En anden kritik er, at Norges byggeprojekter ikke nødvendigvis bliver billigere med den norske model, ifølge Gro Holst Volden.
Om kritikpunkterne er berettiget vil hun ikke vurdere.
Hun mener dog, at man bør acceptere, at der bruges lidt mere tid og ressourcer i den tidlige fase for at undersøge projekterne grundigt.
For det er ifølge hende et demokratisk problem, når offentlige byggeprojekter bliver sat billigt i udbud og derefter vokser i værdi.
