Københavns ikoniske Langebro har i mere end syv årtier været med til at skabe en stabil forbindelse mellem Sjælland og Amager. Men den dobbeltfagede klapbro fra 1954 havde i høj grad brug for en gennemgribende renovering.
En vigtig del i broens revitalisering har været en forstærkning af den gamle beton. Her har man i stedet for en traditionel løsning med beton og stål anvendt kulfiber. Det har både været med til at øge styrken og reducere brugen af CO2‑tunge materialer.
Glyptoteket får 1,5 milliarder til restaurering
– Ved denne forstærkning har vi sparet alt stål, formarbejde og fabriksbeton. Alt i alt har vi sparet ét ton stål og næsten ét ton CO2 ved at bruge kulfiber. Og så er det en løsning, som jeg vurderer, bliver lettere at vedligeholde fremover, fortæller David Johnson, der er projektleder hos entreprenøren Christiansen & Essenbæk, som blandt andet har haft ansvar for forstærkningen af Langebro.
Erik Daleng, Concrete Support Manager hos Sto Danmark, der er producenten bag kulfiberforstærkningen, fortæller, at det er nye patenter, der ligger bag løsningen:

– For at sikre hele opsætningen har man valgt at benytte et kulfiberanker. Det er stadig et ganske nyt patent, siger han.
Skou Gruppen skal renovere fem bygninger i Ballerup Kommune: Tre med asbest
Han uddyber:
– Man har en fast stamme, som bores op i betonkonstruktionen. Herefter spreder man løse fibre ud over en dug, der ligger på overfladen. Derefter lægges en ny dug på ydersiden, så man henter kræfter fra andre dele af konstruktionen og opnår et endnu bedre og stærkere resultat i forstærkningsarbejdet.
