Meningerne om kunstig intelligens er mange, og de spænder lige fra stor begejstring over mulighederne til mindst lige så stor bekymring over, om AI – Artificial Intelligence – vil tage magten fra os som mennesker og sætte datasikkerheden over styr. Også i byggebranchen er der store perspektiver i anvendelsen af kunstig intelligens, men byggebranchen må, som alle andre brancher, være indstillet på at skulle følge reglerne i EU’s AI-forordning.
Den trådte i kraft den 1. august 2024 og vil gradvist blive fuldt implementeret frem mod 2027. Den regulerer ansvarlig brug af kunstig intelligens i Europa og er den første lovgivning i verden på dette område. Reglerne sigter mod at skabe klare rammer for dem, der udvikler, distribuerer og anvender kunstig intelligens. Der er derfor både fokus på muligheden for innovation samt beskyttelse af sundheden, sikkerheden og borgernes grundlæggende rettigheder.
Skal efterleve EU-standarder
Selv om der er mange andre brancher, hvor risikoen for overtrædelse er større, kommer byggebranchen også til at efterleve ordlyden i EU-forordningen, og ifølge Peter Green Melgaard, der er kommunikations- og marketingchef i kursusvirksomheden Nohrcon, som blandt andet står bag kursusforløbet ‘Certificering i AI management’, kan det få betydning for den innovative proces. Europa-Kommissionen har nemlig bestilt standardiseringsorganisationen Cen-Cenelec til at udvikle harmoniserede AI-standarder i ti nøgleområder.
AI-værktøjer som strategisk satsning
Den danske byggebranche står allerede i dag midt i en digital omstilling, hvor en lang række digitale værktøjer har flyttet grænserne for projektstyring. Den næste bølge handler imidlertid ikke blot om at samle data, men om at lade kunstig intelligens analysere, forudsige og optimere alt fra designvalg til arbejdsmiljø i realtid. Kunstig intelligens kommer altså til at spille en rolle for hele byggeriets værdikæde.
Ifølge Peter Green Melgaard viser nye analyser, at investorer, bygherrer og entreprenører nu betragter AI som et strategisk sats – men altså også som et område, hvor der stilles skærpede krav til governance, datasikkerhed og kompetencer. Med det afsæt giver han her fem bud på, hvor kunstig intelligens for alvor vil gøre sit indtog i 2026. Fem bud, det er vigtigt at kende til, hvis man ønsker både at være konkurrencedygtig og compliant på lovgivningen.
AI-adoptionen accelererer i Danmark
10,8 % af bygge- og anlægsvirksomheder i EU brugte mindst én AI-teknologi i 2025. Til sammenligning ligger gennemsnittet for alle brancher på 19,9 %, og Danmark topper EU-listen på tværs af alle brancher med 42,0 % AI-forbrugende virksomheder.
- Hvad betyder det?
AI er stadig i sin spæde fase i byggeriet, men skævheden mellem Danmark og EU-gennemsnittet viser, at hurtige first-movers allerede høster gevinster. - Hvorfor er det vigtigt?
Når offentlige og private bygherrer efterspørger AI-understøttede processer, f.eks. datadrevet kvalitetssikring, vil virksomheder uden en AI-strategi risikere at blive fravalgt – især på det danske marked, hvor adoptionen løber stærkest.
AI-markedet vokser 33 % årligt
Det globale AI-marked inden for konstruktion vokser fra 2,29 milliarder dollars i 2025 til 7,21 milliarder i 2029.
- Hvad betyder det?
Softwareleverandører integrerer AI-funktioner i alt fra planlægning til digitale tvillinger – tempoet er sat til at accelerere. - Hvorfor er det vigtigt?
Kontrakter bør sikre virksomheden adgang til data, åbne API’er og ejerskab af egne AI-genererede modeller, så man kan udnytte markedets hurtige innovation i årene frem.
AI øger sikkerheden på byggepladsen
Et europæisk studie dokumenterer, at AI-baserede løsninger som smartkameraer, droner og predictive analytics har reduceret arbejdsulykker på byggepladser med 35 % i casestudier fra Italien, Spanien og Frankrig.
- Hvad betyder det?
Med realtidsovervågning af personlige værnemidler, faldzoner og tunge maskiner flytter sikkerhedsindsatsen fra reaktiv rapportering til proaktiv forebyggelse. - Hvorfor er det vigtigt?
Færre ulykker betyder lavere forsikringspræmier, færre forsinkelser og en stærkere ESG-profil – parametre, der vægter stadig tungere hos både bygherrer og investorer.
Generativt design skærer spild fra
AI-drevet generativt design kan reducere bid-/preconstruction-cyklustiden med 20-50 % og drastisk øge antal designiterationer pr. projektuge, når det kobles til strukturerede BIM-data.
- Hvad betyder det?
Flere løsningsscenarier testes på minutter, og kollisionsproblemer opdages, før de rammer byggepladsen. - Hvorfor er det vigtigt?
Mindre omprojektering og lavere materialespild giver både tids-, pris- og klimafordele – parametre, der vejer tungere i moderne tildelingskriterier.
Agentic AI gør kræver datakvalitet
I Rics’ globale AI-rapport 2025 peger 30 % af de 2.200 adspurgte byggefolk på ’data quality and availability’ som én af de tre største barrierer for at skalere AI – kun overgået af mangel på kompetencer (46 %) og systemintegration (37 %).
- Hvad betyder det?
Ustrukturerede eller fragmenterede data spænder ben for autonome AI-agenter, der ellers kunne automatisere planlægning, indkøb og kvalitetskontrol. - Hvorfor er det vigtigt?
Før virksomheden investerer i nye AI-plugins, skal den modernisere dataworkflowet og sikre klare
ejerskabs- samt governancemodeller – ellers udebliver afkastet.
Der skal være styr på juraen
Han føjer til, at virksomheder, der allerede arbejder efter tydelige processer for datakvalitet og risikostyring, hurtigere kan selv-certificere deres AI-løsninger og vinde udbud, hvor ’AI Act-compliance’ vil indgå som krav fra 2027. Det er dog ikke kun EU-forordningen, der kan komme til at lægge en dæmper på begejstringen. Juridiske barrierer og etiske bump på vejen kan ligeledes blive en faktor, der skal tages højde for.
– Rapporten ’Artificial Intelligence in Construction’ fra analysevirksomheden Rics peger på, at 56 % af investorerne øger AI-budgettet, men fremhæver også, at manglende governance er en stor barriere. Det betyder, at der stilles større krav til due diligence, databeskyttelse og ansvarsplacering. Uden klare kontraktklausuler om dataret og ansvarsforhold kan AI-projekter således nemt ende i tvister, forklarer Peter Green Melgaard.
