Robotterne kommer – og de overtager vores arbejde.
Når det robot-overtagende arbejde handler om gentagne, hårdt og halvsurt arbejde, hamrer alarmklokkerne måske ikke for fulde drøn.
Det mener man i hvert ikke hos virksomheden Renta.
I samarbejde med den danske teknologivirksomhed Kobots satser Renta på skærerobotter i deres udlejningspraksis.
Her klarer robotter 85 % af arbejdet: ”Vi er blevet mere effektive og fleksible”
– Vi vil gerne give vores kunder adgang til det nyeste – uden at de behøver binde kapital i specialudstyr. Det er hele idéen bag Renta: høj fleksibilitet, lave barrierer og maksimal effekt, siger Jeppe Hansen, indkøbschef hos Renta.
Virksomheden er overbevist om, at det vil være et hit på markedet, blandt andet fordi det kan frigøre hænder på byggepladsen.
Forbedrer arbejdsmiljøet
Renta tilbyder to skærerobotter til leje.
Den ene er kompakt – til renoveringsopgaver og mindre plader, hvor pladsen er trang. Den anden er stor og bedst egnet til større byggepladser med mange gentagelser og højt tempo.
Fælles for robotterne er, at de overtager skærearbejde i gips, fibergips, træbeton, HPL og cementbaserede plader. Og at de er med til at styrke arbejdsmiljøet for håndværkerne, ifølge Renta.
Robot gør klar til at indtage stilladsbranchen
– Vi har ledt efter teknologier, der reelt kan gøre en forskel ude på byggepladsen – og her rammer skærerobotterne plet. Med nøjagtige snit samt bedre ergonomi og samtidig frigiver skærerobotterne tid, så projektet kommer hurtigere i mål, siger Jeppe Hansen og slutter:
– Vi ser det her som et praktisk værktøj, ikke bare som smart teknologi.
