Med indførelsen af 27 nye nationale annekser til Eurocodes tager den grønlandske byggebranche et stort skridt mod både mere sikre bygninger og bygninger, der kan optimeres til at håndtere det barske klima i Grønland. Ikke blot i forhold til permafrost, vind og seismiske forhold, men også til en vis grad i forhold til de klimaændringer, der allerede har påvirket regionen og kommer til at gøre det yderligere i fremtiden.
Selv om man et stykke hen ad vejen følger det danske bygningsreglement, er det grønlandske byggereglement formelt ikke opdateret siden 2006. Det betyder, at man regel- og lovgivningsmæssigt har opereret lidt i et limbo, men det er altså nu slut. De nye annekser og de gældende Eurocodes erstatter de forældede danske konstruktionsnormer fra 1980’erne, så systemet nu er tilpasset Grønlands geografiske, klimatiske og lovgivningsmæssige forhold.
Fremtidssikring af nybyggeriet
Det betyder, at forhold som permafrost, seismiske påvirkninger og geotekniske jordbundsundersøgelser nu også er integreret i annekserne. Områder, som ikke var dækket af de gamle normer. Grønland tager derfor et markant skridt mod at modernisere og fremtidssikre bygge- og anlægsarbejdet i landet. De nye annekser (GL NA) har således deres udgangspunkt i de gældende europæiske konstruktionsstandarder.
Eurocodes er de europæiske normer for dimensionering og udførelse af bygningsværker. De omfatter alle gængse konstruktioner og materialer, herunder de 27 nye nationale annekser og dækker områderne inden for sikkerhed og laster samt konstruktioner i beton, stål, komposit (beton/stål), træ, murværk og aluminium. Derudover tager de højde for, at hovedparten af byggematerialerne transporteres til Grønland med skib.
Kræver fortsat lokalkendskab
Over de senere år har der været stor aktivitet i den grønlandske bygge- og anlægsbranche. Det har fristet en række danske aktører til at prøve lykken i Grønland, men desværre er det langt fra alle, der har haft den korrekte forståelse for de meget store forskelle, der er i at bygge i Grønland og at bygge i Danmark. De barske forhold gør nemlig byggeri i Grønland til en særlig disciplin, hvor standardløsninger fra Danmark eller resten af Europa kun sjældent er tilstrækkelige.
– Jeg er sikker på, at de nye nationale annekser ikke i nævneværdig grad kommer til at påvirke byggeriet rent konstruktionsmæssigt, men vi får adgang til alle de beregningsprogrammer, som er lavet ud fra Eurocodes systemet. Man kan sige, at matematikken bliver nemmere, men grundlæggende tror jeg ikke, det bliver lettere for danske virksomheder at operere i Grønland. Det vil fortsat kræve høj grad af lokalkendskab.
Langt mere moderne værktøjer
Sådan siger Mikkel Præstegaard, som er diplomingeniør i den rådgivende ingeniørvirksomhed inuplan, der er repræsenteret i Nuuk, Qaqortoq, Ilulissat samt i Danmark.
Med det mener han, at kendskab til klima og vejrforhold er ekstremt vigtigt, men han forudser dog, at man vil opleve et mere velprojekteret og optimeret byggeri i Grønland, ganske enkelt fordi Eurocodes favner bredere end de gamle, danske konstruktionsnormer.
– Samtidig får aktørerne i byggebranchen mulighed for at arbejde med de værktøjer, de rent faktisk er uddannet i, så beregningsteknisk er vi på vej ind i en ny tidsalder, siger Mikkel Præstegaard videre.
Han bakkes op af Lars Krogsgaard Jensen, der er juridisk konsulent i Grønlands Erhverv. Herfra har man afgivet et omfattende høringssvar til det udkast til et nyt bygningsreglement, som de 27 nye nationale annekser bliver en del af.
Implementeret i bygningsreglementet
Projektet med de nationale annekser blev igangsat i 2009 og er nu afsluttet med færdiggørelsen af de sidste annekser. De er fuldt integreret i Grønlands kommende bygningsreglement og matcher de europæiske produktstandarder. Samtidig bygger de på den nyeste viden og et omfattende data- og erfaringsgrundlag inden for blandt andet naturlaster som sne, vind, overisning og seismiske forhold. Annekserne får officiel gyldighed sammen med det nye bygningsreglement.
De nye annekser får officiel gyldighed sammen med det nye bygningsreglement, når det træder i kraft, og de markerer således en vigtig milepæl for grønlandsk byggeri og skaber et solidt fundament for at sikre mere bæredygtige og robuste byggeri i Grønland fremover – også i et foranderligt klima, der fremadrettet vil give byggeriet nye udfordringer.
Samarbejde med Selvstyret
Egentlig var det planen, at det nye bygningsreglement skulle være trådt i kraft i efteråret 2025, men det er foreløbig skudt til 2026. Det skyldes blandt andet, at man netop nu er i dialog med Departementet for Boliger, Infrastruktur og Yderdistrikter i Grønlands Selvstyre, Naalakkersuisut, der sammen med danske fageksperter har været involveret i arbejdet både med at udvikle de nationale annekser og det nye bygningsreglement.
– Departementet har heldigvis været åben over for den bekymring, som entreprenører og rådgivere har haft omkring implementering af visse dele af det nye bygningsreglement, så lige nu er man i gang med en tilretning ud fra deres anbefalinger og erfaringer, forklarer Lars Krogsgaard Jensen, idet han henviser til det meget omfattende høringssvar, som Grønlands Erhverv sendte til departementet i efteråret 2024.
Stor mangel på lokale statikere
I dette kan man blandt andet læse, at antallet af statikere i Grønland ligger på et niveau, der kræver flere uddannede statikere, hvilket man for tiden ikke har mulighed for at honorere. Med henblik på at udbygge kompetencerne anbefaler man fra Grønlands Erhverv således, at der indledes erfaringsudveksling med Foreningen for Rådgivende Ingeniører samt Foreningen af Certificerede Statikere i Danmark, da der er tale om et vigtigt punkt i det nye bygningsreglement.
– Iagttagelse af kravene til dokumentation og kontrol af bygningers bærende konstruktioner er vores garanti for, at de lever op til de forventninger, vi som samfund har om en sikkerhedsmæssig forsvarlig udførelse. Generelt er det dog mit indtryk, at rådgivere og udførende i bygge- og anlægsbranchen medvirker til, at vi opretholder en høj standard med hensyn til byggeriets sikkerhed, lyder det fra Janus Køster, der er sektionsingeniør i Departementet for Boliger, Infrastruktur og Yderdistrikter.
Dialog på tværs af værdikæden
Her har man lagt vægt på valg af et normativt system baseret på transparente principper. Dermed har Grønland nu fået et pålideligt og sikkert grundlag for bygningers udførelse til forskel fra de gamle forskrifter, hvoraf dele daterer sig tilbage til en tid, da man i vid udstrækning måtte støtte sig til ’bedst mulige skøn’. Derudover har der været flere konsultationer med byggeriets aktører i Grønland.
Blandt andet er der blevet holdt to seminarer, som har givet gode dialoger og input på tværs af byggebranchen. Denne inddragelse har været med til at sikre den bredest mulige forankring. Ifølge chefkonsulent i Dansk Standard og en af initiativtagerne bag projektet, Erling Richard Trudsø, har det netop været afgørende for udarbejdelsen, at de nye rammer ikke blot bliver en kopi af de danske, men at de fungerer i en grønlandsk kontekst.
Udfordring for statikerne
I forbindelse med ansøgning om ibrugtagningstilladelse skal der i konstruktionsklasse 4 indsendes en sluterklæring for byggeriet, udarbejdet af en certificeret statiker. Denne sluterklæring er en erklæring på, at entreprenøren har fulgt projektet, hvilket blandt andet kan sikres ved, at krav til entreprenørens dokumentation skærpes.
I forbindelse med sluterklæringen består der den udfordring, at statikerens certificering selvsagt er personlig, og dette skal ses i sammenhæng med, at statikeren ifølge Bygningsreglementet ikke må pålægges begrænsninger i sit virke. Dette har i Danmark affødt en del konflikter mellem entreprenør og rådgiver, da rådgiverens certificering er på spil, hvis det viser sig, at statikeren har overset en fejl i
entreprenørens dokumentation.
Endelig af mere generel karakter bemærkes det, at afsnittet om ’Beregning at bygningens omfang’ i kapitel 3 i 2006 udgaven at Bygningsreglementet ikke er medtaget i den nye udgave. Dette afsnit er væsentligt for at sikre en fælles forståelse for beregning af bebyggelsens omfang, særligt i forhold til vurdering at brandtekniske forhold i byggesager. Det anbefales derfor, at bestemmelsen genindføres i
GBR-2024 for at sikre klarhed og sammenhæng i byggesagsbehandlingen.
Bekymringspunkterne fra Grønlands Erhverv
Grønlands Erhvervs brancheudvalg for Tekniske Rådgivere er i høringssvaret til Departementet for Boliger, Infrastruktur og Yderdistrikter i Grønlands Selvstyre, Naalakkersuisut blandt andet fremkommet med følgende kommentarer af generel karakter:
- Da det grønlandske byggeri gennem årene har udviklet sig mere komplekst og i større bygningsenheder samt flere bygningstyper, skuffer forslaget til et nyt Bygningsreglement en smule, da reglementet ikke synes at afspejle dette. Her tænkes der specielt i relation til brand og i relation til indretning.
- Der efterlyses en større detaljeringsgrad, herunder en kategorisering af de enkelte bygninger og formålet med dem: Biblioteker, museer, teatre, svømmehaller, større industri- lager og butiksbyggerier, glasoverdækning m.v.
- Der efterlyses dokumentation for, at de skærpede krav til opvarmning og ventilation skulle reducere forbruget med 25-30 %. Dette forekommer at være et skøn, der skal opveje de skærpede tiltag, som umiddelbart medfører en fordyrelse af projektet. Der ses i mangel af dokumentation herfor ikke grundlag for denne antagelse.
- Krav til energibesparende foranstaltninger i bestående byggeri skal kun udføres, hvis besparelsen i energiforbrug er rationel i forhold til investeringen. Der efterlyses en måde at dokumentere dette på.
- De foreslåede skærpelser af fugtkrav vil formentlig indebære øgede udgifter direkte i byggeriet, men gevinsten antages at opveje de øgede direkte udgifter.
- Også her er der tale om, at der er dokumentation for merudgifterne, mens besparelserne her ligeledes bygger pa formodninger. Det skal understreges, at de definerede og skærpede krav til krav til fugthåndtering under byggeriet efter branchens opfattelse er et godt tiltag.
- Generelle krav om etablering af mekanisk ventilationsanlæg i stort set alle bygninger vil give udfordringer i alle byer og bygder udenfor Nuuk, Sisimiut Qaqortoq og llulissat i relation til driftssikkerhed og servicering.
- Ønsket om øget tilgængelighed er noteret, dog uden at det helt står klart, hvad ambitionsniveauet er. Gælder det alle beboelser, eller er det mere afgrænset.
