Vandkrisen banker på – hvorfor måler vi ikke på det vigtigste?

Om få år risikerer københavnerne at mangle rent drikkevand, og de større byer følger efter. Teknologien til at løse problemet findes, men vi mangler incitamentet til at tage den i brug.
Jesper Holm Kristoffersen.

I Danmark tager vi det for givet altid at kunne åbne for hanen og få rent vand – nok til at drikke, vaske tøj, tage lange bade og skylle ud i toilettet. Men virkeligheden er ved at ændre sig.

En ny analyse fra Hofor viser, at vi i hovedstadsområdet allerede i 2040 kan stå med alvorlig vandmangel.

Læs også

Står lejeloven i vejen for den grønne omstilling?

Analysen forudser, at hver københavner vil mangle omkring 33 liter rent drikkevand om dagen. Og billedet er ikke kun begrænset til København – også andre store byer kan stå over for samme udfordring. Klimaforandringer, længere tørkeperioder, forurenet grundvand og voksende befolkningstal lægger et massivt pres på vores forsyning.

Spørgsmålet er ikke længere, om vi får et vandproblem, men hvornår. Og hvad vi vil gøre ved det.

Taler stadig mere om grøn omstilling

En af de lavest hængende frugter i vandbesparelsen er indsigt. Alligevel er det ikke almindeligt at kende sit eksakte forbrug af koldt vand. Ligesom med alt andet forbrug kan man måle, sammenligne og få løbende opdateringer, men ofte er den slags information slet ikke tilgængelig for sit vandforbrug.

Det er i sig selv paradoksalt, for i takt med at krisen nærmer sig, taler vi stadig mere om grøn omstilling, ressourceeffektivitet og bæredygtighed. Alligevel har vi endnu ikke indført systematisk måling og indsigt i koldtvandsforbruget.

Læs også

Brug eksisterende data smartere – vent ikke på nye energimærker

Uden løbende måling bliver forbruget ugennemsigtigt. Og det, vi ikke ser, gør vi heller ikke noget ved. Det er et alvorligt problem, og det kalder på handling – på flere fronter.

Intet lovkrav i Danmark

Fra 1. juli 2024 er det blevet et lovkrav, at beboere bl.a. skal informeres om deres vandforbrug mindst en gang om året som følge af drikkevandsdirektivet. Det er i sig selv et skridt i den rigtige retning. Men det rejser et vigtigt spørgsmål:

Hvordan skal beboerne informeres om deres eksakte forbrug, hvis der ikke findes individuelle målere til at dokumentere det?

Læs også

Når gammeldags drift skader virksomheden

Der findes nemlig intet lovkrav i Danmark til at installere bimålere til koldt vand – heller ikke i nye bygninger. Og uden måling kan vi hverken levere præcise data, frekvente opdateringer eller reel indsigt. Resultatet er, at mange boligejere, udlejere og administratorer bliver ladt i stikken med et ansvar, de ikke har redskaberne til at løfte.

Teknologien er her

Det er ikke, fordi løsningerne mangler. Vi har for længst udviklet de teknologier, der gør det muligt at måle, analysere og dele forbrugsdata – på daglig basis og i brugervenlige formater. Med trådløse målere og digitale platforme kan beboere få adgang til deres vandforbrug i realtid – uden ekstra administration for udlejere eller boligforeninger.

Læs også

Godt nyt for vores energiforsyning, økonomi og arbejdspladser

Erfaringen er klar: Når mennesker får indsigt i deres forbrug, ændrer de adfærd. Ikke fordi nogen tvinger dem, men fordi det bliver synligt, hvad deres handlinger betyder. Det gælder for varme, det gælder for el – og det gælder i den grad også for vand.

Alligevel er vi ikke forpligtet til at måle på koldt vand – det mest basale og sårbare vi har.

Gør det lovpligtigt

Hvis vi virkelig mener det alvorligt med at spare på vandet og sikre fremtidens forsyning, er det svært at forstå, hvorfor individuel måling af koldtvandsforbrug ikke allerede er et krav i dag.

Lovgivning vil give beboerne reel indsigt og skabe ens rammer for hele boligsektoren – samtidig med at den grønne omstilling styrkes. Vi har allerede et krav om oplysning. Det bør følges op af et krav om måling.

Læs også

Mangel på VVS’ere kan blive en bremseklods for den grønne omstilling

Vandkrisen banker altså på. Det handler ikke kun om klima, men om forsyningssikkerhed, retfærdighed og ansvar. Derfor er det tid til at stille det enkle spørgsmål: Hvorfor måler vi ikke allerede på det vigtigste?

Hvis vi vil tage udfordringen alvorligt, må vi starte med at gøre forbruget synligt. Først da kan både beboere, udlejere og myndigheder handle i tide.

Relateret indhold