Fra den 11. oktober 2025 til og med 2030 skal Danmark sikre energibesparelser i offentlige bygninger, hvilket skyldes det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Konkret skal Danmark sikre, at mindst 3 % af de offentligt ejede bygninger på mere end 250 kvadratmeter energirenoveres årligt. Kravet tager afsæt i offentlige bygninger på tværs af både stat, kommuner og regioner, der pr. 1. januar 2024 er klassificeret til at være under niveauet for ’næsten energineutrale bygninger’ (NZEB).
Dette kan man orientere sig om på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets hjemmeside, hvor man kan læse den pjece, der hedder ’Køreplan for Energieffektivitet’, men kravet skal indfris på et oplyst beslutningsgrundlag. Mange regionale og kommunale bygninger er ikke energimærkede, og der er således ikke et tilstrækkeligt overblik over det offentliges bygningsstand. Derfor er der behov for et bedre datagrundlag frem mod, at der træffes en beslutning.
Nu er køreplanen klar
– Vi har tidligere været i kontakt med en række kommuner, men man har været en kende afventende, netop fordi der ikke var nogen køreplan. Nu er den her, og så er det bare med at komme i gang, forklarer Mikkel Behrendtsen. Det er nemlig lige rundt om hjørnet, at kommunerne møder det EU-direktiv om energieffektivitet (EED), der ligger til grund for den kommende indsats. Målet er en årlig reduktion i det offentlige energiforbrug på 1,9 %.
Udarbejdelsen af et bedre datagrundlag vil ligeledes gøre det muligt at kravet kan indfris i sammenhæng med overlappende krav til offentlige bygninger i det netop vedtagne bygningsdirektiv, herunder eksempelvis krav til minimum energimæssig ydeevne i ikke-beboelsesbygninger (MEPS). Hos virksomheden Nordic Facility Solutions ser seniorchefrådgiver Mikkel Behrendtsen frem mod, at køreplanen for energieffektivisering for alvor sættes i værk.
Teknik alene er ikke nok
Hos Nordic Facility Solutions har man specialiseret sig i energiscreeninger, som både omfatter teknisk gennemgang af anlæg og installationer, analyser af driftsaftaler samt fakturering. Målet er dokumenterede forbedringer i driften. En energiscreening giver et præcist billede af, hvor potentialet ligger både i forhold til nye og ældre bygninger, og man har blandt andet screenet installationer på Københavns Professionshøjskole. Lige nu arbejder man med bygningsautomation på Nyt Hospital Nordsjælland sammen med Schneider Electrics.
– Det er i samme boldgade, og potentialet er stort. Fordi en bygning er spækket med elektronik, er det ikke sikkert, at der er styr på energieffektiviteten. Anlæggene skal indreguleres korrekt, og vi skal have adgang til de rigtige data. Nøglen til energieffektivitet handler ganske enkelt om et dynamisk samspil mellem varme, køling, ventilation og strømforbrug. Jeg har oplevet mange steder, hvor der er masser af teknik, men hvor den ikke er indreguleret rigtigt siger Mikkel Behrendtsen.
Data styrker beslutningen
Han føjer til, at nye, energibesparende tiltag som eksempelvis solceller på taget heller ikke er nok, hvis de resterende tekniske anlæg i bygningen ikke performer optimalt. Mange kommunale investeringer i energibesparelser taber derfor værdi, hvis anlæg og bygningsinstallationerne ikke fungerer effektivt sammen. På baggrund af analyserne udarbejder man således datadrevne rapporter, som klæder kommunerne på til at træffe strategiske beslutninger om energioptimering.
– I forbindelse med en energiscreening kortlægger vi installationerne og går i dybden med både kendte og skjulte driftsudfordringer. Ved at sammenholde data fra blandt andet BMS-systemer, varme- og køleanlæg, flow- og energimålere samt vandforbrug kan vi identificere de store belastninger i bygningens energiforbrug. Ofte ser vi f.eks. ventilationsanlæg, der ikke er korrekt indreguleret og derfor driver CO2- samt energiforbruget i vejret, slutter Mikkel Behrendtsen.
