Nedenstående liste er et uddrag af de mest relevante leads og udbud for virksomheder i bygge-, anlægs- og ejendomsbranchen – eller beslægtede selskaber.
Listen er hentet fra Lambrecht Info i samarbejde med Byggefakta.
LEADS
Aalborg, godkendelse af lokalplan
Den aktuelle lokalplan er udarbejdet med baggrund i byudviklingsplanen for Svenstrup og skal muliggøre udvikling af tredje og sidste etape af boligområdet. By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender lokalplanen endeligt uden ændringer.
Randers, årlig orientering om områdefornyelser
I 2021 vedtog byrådet Byfornyelsesindsats 2021-2024. Planen indeholder områdefornyelse i Mellerup, Havndal, Ålum og Asferg. Det betyder, at der i de kommende år gennemføres og planlægges for mange projekter. Forvaltningen indstiller til landdistriktsudvalget at sagen tages til efterretning.
Odense, udpegning af anlægsselskab
Beslutningen fra budget 2025 om, at der skal laves en samlet model for et sammenhængende kollektivt transportsystem i Odense betyder, at det er hensigtsmæssigt at udskyde den evaluering af driftsselskabet og organiseringen, der skulle finde sted primo 2025, til der foreligger en samlet model for den kollektive transport.

Ugens udbud: Udbud af dynamisk indkøbssystem og udbygning af Hillerødmotorvejen
København, interessetilkendegivelse
By og havn har udbudt byggefelt til salg på Svanemølleholm i Nordhavn. Byg har teamet sig op med Henning Larsen arkitekter, for at få lov til at byde på grunden med Henning Larsen arkitekter som rådgiver. Iht. interessetilkendegivelsesskrivelse som er vedlagt som bilag, er der to faser i udbuddet.
Silkeborg, Projekteringsbevilling og bevilling til ombygning
Regionsrådet godkendte i 2024 en revideret Helhedsplan for Regionshospitalet Silkeborg, der på et indledende stadie viser, hvordan Regionshospitalet Silkeborg kan ombygges for at understøtte den ønskede omstilling. Regionsrådet har prioritereret 78 mio. kr. til at realisere helhedsplanen.
UDBUD
København, offentlig licitation
Københavns Kommune udbyder et anlægsprojekt i hovedentreprise, der er et skybrudsprojekt på Bispebjerg Kirkegård, hvor regnvand skal forsinkes og håndteres gennem etablering af lavninger, faskiner og terrænregulering. Projektet indebærer også fældning og genplantning af træer som en del af klimatilpasningen.
Aarhus, offentlig licitation
Aarhus Kommune udbyder hermed entrepriser på asfaltarbejder på Kommunens stier og veje i 2025, asfaltretableringer og reparationer til udførelse i 2026. Arbejderne vurderes at indeholde opretning og asfaltslidlag på 200.000 m2 veje og pladser, opretning og asfaltslidlag på 35.000 m2 stier og retablering af 15.000 m2 asfaltreparationer/bassinudskiftninger.

Ugens udbud og leads: Indstilling om frigivelse af 19,5 mio. kr. i København og renovering af 200 familieboliger i Aarhus
Høje-Taastrup Kommune og Greve, offentlig licitation
Udbuddet er en del af ordregivers tilrettelæggelse af indkøb til brug for anlæg og renovering af fjernvarmeledninger. Ordregiver har valgt at tilrettelægge disse indkøb i fire rammeaftaler. Udførelsen af arbejderne sker på ordregivers forsyningsområde, der geografisk er Høje-Taastrup Kommune og Greve Kommune. Den maksimale økonomiske værdi af rammeaftalen er 1.100.000.000 kr. ekskl. moms.
Aalborg, udbud med forhandling
Projekt omhandler nedrivning af en del af den eksisterende handelsskole i Saxogade og efterfølgende om- og tilbygning. Bygningen skal efter ombygningen rumme undervisningsmiljø til ca. 930 elever og faciliteter til omkring 100 medarbejdere. Der vil skulle nedrives ca. 1.700 m2, opføres ca. 3.700 m2 nybyggeri og renoveres ca. 4.300 m2. Projektet udbydes i totalentreprise.
Aalborg, offentlig licitation
Formålet med projektet er at genopføre Østre Allé Svømmehal efter nedbrænding. AaK Bygninger har besluttet at indgå samarbejde med en totalrådgiver til projektering, gennemførelse af udbud til entreprenør samt byggeledelse. Bygningen skal genopføres til fuld funktion som svømmehal med tilhørende om-klædningsfaciliteter.