I det sydlige Rønne er bygherren Æbleløkkerne P/S, der er ejet af de lokale selskaber Ocean Prawns og Bornholms Brand, nu kommet endnu et skridt nærmere opførelsen af et alsidigt boligområde med 96 lejeboliger.
Udviklingsselskabet har indgået aftale med HusCompagniet om at opføre de 68 lejligheder og 28 rækkehuse. De nye boliger, der kommer til at være i forskellige størrelser i både ét og to plan, er designet med respekt for det eksisterende landskabs kurver og variation.

Tryghed, lys og luft: Opfører Danmarks første nybyggede kvindekrisecenter
Alle boligerne bliver opført med træfacader og bygges med en målsætning om at blive bæredygtighedscertificeret til DGNB Guld. I de frie arealer mellem bygningerne kommer sorter af æbletræer til at have forskudt blomstring og frugt
Adm. direktør hos Bornholms Brand, Morten Holten, siger:
– For os var det essentielt at gennemføre hele byggeriet som en totalentreprise, da denne løsning sikrer en strømlinet økonomisk styring og dermed optimale betingelser for både bygherre og de kommende lejere. Det har også været vigtigt for os, at HusCompagniet benytter lokal arbejdskraft og forpligter sig til at opføre alle boliger med træfacader samt med en ambition om at opnå DGNB Guld-certificering.
Første B2B-projekt på Bornholm
Med en blanding af både rækkehuse og lejligheder i forskellige størrelser fra 58 kvm til 116 kvm er håbet at kunne tiltrække en blandet beboersammensætning af både enlige, par, børnefamilier og seniorer.
Med aftalen træder HusCompagniet for første gang ind på Bornholm i B2B-regi, fortæller Martin Ravn-Nielsen, Group CEO i HusCompagniet:

NPV udpeget til at skabe aktivt byliv i nyt boligområde i Vinge
– Råhusene bliver produceret på vores egen fabrik, hvilket som på vores andre B2B-projekter sikrer både høj kvalitet, ensartethed og agilitet i byggeprocessen, som har stor værdi for vores samarbejdspartnere.
Byggestart er planlagt til at starte i midten 2025 med aflevering primo 2027.