Novo Nordisk investerer 8,5 milliarder i ny dansk fabrik

For første gang i århundrede etablerer medicinalkoncernen et nyt produktionsanlæg i Danmark.
Ifølge planen skal anlægget i Odense stå klar i 2027. Illustration: Novo Nordisk.

Novo Nordisk har netop offentliggjort planerne om at investere 8,5 mia. kroner i et helt nyt produktionsanlæg i Odense.

Det er første gang i dette århundrede, at medicinalkoncernen etablere et nyt produktionsanlæg i Danmark.

Anlægget og lageret bliver på over 40.000 m2 og kommer til at omfatte klargøring af medicin til sjældne sygdomme som f.eks. den arvelige blødersygdom hæmofili.

Læs også

42 milliarder i ny fabrik – Novo skriver Danmarkshistorie

– Vi er stolte af at bygge videre på vores arv i Danmark og ser frem til at tage på denne rejse i Odense, en by med et godt forbund med et dynamisk fællesskab og talentfuld arbejdsstyrke, siger executive vice president Henrik Wulff med ansvar for bl.a. produktion i Novo Nordisk.

Ifm. etableringen af det nye anlæg skal der plantes mere end 4.000 nye træer på stedet. Illustration: Novo Nordisk.

Han tilføjer:

– Anlægget vil bruge avanceret teknologi og innovativt udstyr til at sikre den højeste kvalitet til patienterne og imødekomme den voksende globale efterspørgsel efter vores medicin.

Læs også

Novo betaler: Vil aflaste trafikken ved produktionssite i Hillerød

Det nye anlæg etableres med en forpligtelse til at bevare naturen i området, og der skal plantes mere end 4.000 nye træer på stedet.

Bygninger vil blive udstyret med solpaneler for at forbedre elproduktionen på stedet, mens landskabet vil blive designet ved at genbruge overskydende jord, træmaterialer og andre bæredygtige ressourcer til at skabe søer, skove og samfundsrum, der er åbne for offentligheden.

Læs også

Novo-effekt: Landmåler med 160 ansatte vender tilbage til Kalundborg

Ifølge planen skal fabrikken i Odense stå klar i 2027.

Investeringen forventes at skabe 400 faste arbejdspladser ved færdiggørelsen af faciliteterne. Under byggeprocessen vil op til 1.000 eksterne medarbejdere arbejde på stedet.

Relateret indhold