I mere end 25 år har DP Ventilation leveret ventilationsløsninger til det danske marked.
Virksomheden er startet af Dat Ke Phan, som har udviklet virksomheden fra en enkeltmandsvirksomhed, der i dag tæller 70 medarbejdere, som leverer og servicerer ventilations- og indeklimaløsninger i hele landet.
I 2019 stiftede virksomheden et datterselskab i Vietnam og leverer herfra professionel projektering og rådgivning inden for HVAC.
Ny COO skal udvikle flere by- og boligprojekter i Alfa Development
Den 1. januar 2025 indtræder Bo Christian Lagerberg i ejerkredsen og i løbet af første halvår overtager han CEO-posten i fra den nuværende ejer og CEO, Dat Ke Phan:
– Jeg synes tiden er inde til et generationsskifte, og jeg har fuld tillid til, at Bo er den rigtige til at drive virksomheden videre, siger Dat Ke Phan, der fortsætter som bestyrelsesformand i DP Ventilation og direktør for det vietnamesiske datterselskab:
– Vores vietnamesiske datterselskab skal ligesom DP Ventilation udvikles. Vi har i dag 11 medarbejdere, hvoraf de 9 er ingeniører, og det skal vækste. De 9 ingeniører arbejder i dag sammen med vores danske projekteringsafdeling og projekterer alle vores projekter.
Stærkt trekløver skal styre Arup videre i den rigtige retning
Han fortæller, at virksomheden i fremtiden i endnu højere grad vil kunne tilbyde ingeniører og dermed videnskapital til det danske marked og imødegå den mangel, der er på ingeniører i Danmark:
– 96 % af de danske virksomheder mangler ingeniører, så jeg ser en mulighed for, at vietnamesiske ingeniører kan gøre en forskel på det danske marked, ligesom de har gjort for os, fortæller Dat Ke Phan og tilføjer:
– Vi servicerer allerede 3 danske virksomheder med ingeniørprojektering fra Vietnam. Et antal vi forventer at øge de kommende år.
Den mest datadrevne ventilationsvirksomhed
Bo Christian Lagerberg har efter mange år i byggebranchen, dels som bygherre og dels som entreprenør, i de seneste 5 år drevet Lagerberg Rådgivning.
– Bo har solid erfaring fra byggebranchen og er et meget positivt menneske, som jeg har kendt i mange år og altid haft en god kemi med. Vi laver en glidende overgang, hvor han får tid til at komme ind i virksomheden og lære vores forretningsmodel at kende og få overdraget vores mange store projekter, der løber flere år frem. Jeg er meget tryg ved denne model, siger Dat Ke Phan.
Velux-profil skal lede bestyrelsen hos rådgiver på 100 ansatte
Bo Christian Lagerberg udtaler:
– Som medejer af og kommende CEO for DP Ventilation er min vision, at DP Ventilation skal blive den bedste og mest datadrevne ventilationsvirksomhed i Danmark. Dertil ser jeg muligheden for at bringe bæredygtighedsdagsordenen endnu mere ind i ventilationsbranchen.
DP Ventilation har hovedkontor i Aarhus og afdelinger i København, Aalborg, Odense, Kolding og Sønderborg.