Det seneste årti har offentligheden kunnet følge med i en række meget eksponerede sager med danske supersygehusbyggerier, som er blevet forsinkede og kommer til at koste mange milliarder mere end budgetteret.
Partner og projektleder hos den digitale entreprenør acomplir ApS, Jonathan Noer, er dykket ned i fagpressens beskrivelser af sygehussagerne og andre offentligt kendte byggeprojekter, der har overskredet tidsfrister og budgetter de senere år.
Han har i 40 sager med tvister kigget efter fælles problemstillinger for at lære af dem, og han peger på, at temaerne er de samme i sagerne, uanset om projektet er et 5 mia. kr. stort supersygehusbyggeri eller et lille projekt til 5 mio. kr.
Det er samme mønster for små og mellemstore projekter som for supersygehuse, siger Jonathan Noer.
– Konflikterne starter i projekteringen med ufuldstændige data, og modeller, der ikke er bygbare, og uafklarede snitflader mellem entreprenørerne. Problemerne bliver opdaget for sent, der sker ændringer i projektgrundlaget langt inde i udførelsen, og bygherren ender altid med at betale det meste af regningen, siger partneren i acomplir.
– Nogle dage kan det føles som et spil Matador at være i byggebranchen. Man tror, man har styr på planen, tidsstyringen og økonomien, og så pludselig lander man på Rådhuspladsen uden at have set den komme. De uventede twister, ændringer og ekstra lag kan gøre ondt, men det er jo også det, der kendetegner branchen, og vi rejser os, justerer strategien og spiller videre – for sådan bygges der faktisk mest fremdrift, siger Jonathan Noer.
Bygherren skal blive mere professionel
Selv om entreprenører i mange tilfælde også er med til at betale for fejl og forsinkelser, så er det oftest bygherren, der ender med de største omkostninger, når det forsinkede byggeriet skal færdiggøres.
– Det koster bygherren i samme sekund, byggeriet ikke skrider frem, som det skal. Derfor mener vi i acomplir, at bygherrer skal blive mere professionelle i deres eget byggeri og have nogle folk in-house, som kan tage større beslutninger i stedet for blot at lægge projektet ud i en totalentreprise. I forvejen er miljø og arbejdsmiljø jo også bygherrens ansvar, forklarer Jonathan Noer.
Han blev selv overrasket i løbet af sin gennemgang, da han blev opmærksom på, at bygherren har så forholdsvis stor risiko i forhold til entreprenøren.
– Vi kommer også i acomplir til at tænke nogle ting anderledes og have mere dialog med bygherrerne om det her, siger Jonathan Noer.
Flere krav til projektet
Jonathan Noer mener, at hvis byggebranchen skal undgå gentagelser af supersygehusenes milliardtab og de mange tvister, så bør bygherrer i fremtiden begynde at kræve:
- bygbarhed før produktion
- digital verificering af projektering
- tidlig afklaring af snitflader
- datakvalitet som ufravigeligt krav
De mange konflikter i byggebranchen
De store supersygehusprojekter
Nyt OUH, Nyt Aalborg Universitetshospital, Det Nye Universitetshospital i Aarhus, Nyt Hospital Nordsjælland og Mary Elizabeth Hospital.
Projekterner er kendt for udfordringer med mangelfuld projektering, uklare snitflader, tunge omprojekteringer og milliardstore budgetoverskridelser.
Det samlede merforbrug på tværs af projekterne er blevet anslået i størrelsesordenen 10–14 mia. kr. i diverse offentlige rapporter og gennem årene fulgt tæt af både medier, regioner og Rigsrevisionen.
Supersygehusene afslørede en rød tråd, der gik igen i projekt efter projekt:
- projekteringsmateriale, der ikke var bygklart
- manglende koordinering mellem fag
- uafklarede snitflader mellem entrepriser
- mængder og modeller, der ikke stemte
- ændringer i projektgrundlag langt inde i udførelsen
- risiko, der reelt lå hos bygherren
- Konflikter og økonomiske uenigheder
(Licitationens beskrivelser af fx Filmtaget, Juul & Nielsen-stridigheder, Enemærke & Petersens standsninger, konkursrelaterede sager m.fl.)
Typiske problemstillinger i disse omtaler:
- uenighed om, hvad der egentlig var aftalt
- konflikt om mængder, snitflader eller projektforudsætninger
- entreprenører og bygherrer, der tolker materialet forskelligt
- krav om ekstra betaling pga. uafklarede forhold
- Forsinkelser og budgetskred
(Beskrivelser om Femern-udfordringer, skolebyggeri, vandværker, renoveringssager m.fl.)
Mønstre:
- projektmateriale, der ændres undervejs
- mangler, der først opdages, når udførelsen er i gang
- gentagne tidsplanjusteringer
- uvished om datagrundlag og mængder
- Konkurser og efterspil
(Dansk Boligbyg, Scandi Byg, private husbyggerfirmaer m.fl.)
Her viser omtalerne, hvordan:
- usikker økonomi og svage projektforudsætninger eskalerer risikoen
- bygherrer efterlades med tab eller ekstraudgifter
- tvister dukker op efterfølgende om, hvad der var projekteret vs. udført
- Udbud, uklarhed og snitflader
(Flere omtaler af kritik af udbudsmateriale, uenigheder om retningslinjer, rådgiver- og arkitektklager)
Kernen:
- materialet var ikke entydigt
- ansvar og grænseflader uklare
- bygherren står uden værktøjerne til at verificere, hvad der faktisk er projekteret
Acomplirs gennemgang af byggesagerne er hovedsageligt baseret på omtaler i nyhedsmediet Licitationen.
Om acomplir
Navnet acomplir betyder at føre noget ud i livet eller nå et mål. Acomplir kalder sig digital entreprenør og startede i Vejle i 2023 og arbejder for at skabe en fremtid for byggeri, der ikke blot er mere effektivt men også bæredygtigt og med et minimum af fejl.
Acomplir bygger projektet digitalt, før det bliver bygget fysisk. Det betyder:
- at snitflader og mængder er verificeret
- at modellerne hænger sammen
- at rådgiverne afleverer materiale, der er styrbart
- at bygherren kan se, hvad der er aftalt
- at entreprenører kan starte på et grundlag, der kan bære det
Det reducerer konflikter markant – fordi fejlene ikke får lov at forplante sig ind i udførelsen.
