Kommunerne råder over cirka 2.400 kommunale bygninger fra før 1980, som lige nu er i risiko for at blive nedrevet.
Hvis 5 procent af disse bevares, vil det potentielt kunne spare omkring 118.000-147.000 ton indlejret CO2.
Det viser beregninger fra projektmaterialet i et nyt forskningsprojekt kaldet Re:view, som Arkitektskolen Aarhus og Schmidt Hammer Lassen står bag.
Bevar eller forklar: Fremtidens transformation kræver nyt fokus
Dermed er der et stort uforløst potentiale gemt i at bevare flere af de kommunale bygninger, mener forskerne bag projektet, som er i gang med at udvikle en metode til at identificere de bygninger, der med fordel kan bevares.
– I dag vurderer vi typisk én bygning ad gangen, når vi undersøger mulighederne for transformation. Den viden, vi får undervejs om for eksempel konstruktioner, materialer, myndighedskrav og økonomi, bliver sjældent brugt i andre projekter, siger Helena Jingyi Christensen, forsker og projektansvarlig, Schmidt Hammer Lassen.
Men den ny metode skal indsamle og kombinere tilgængelige bygningsdata, så kommunen nemmere vil kunne forudsige muligheder og risici ved transformation af lignende bygninger i kommunen.
Skærpede EU-krav
Transformationer spiller allerede en stor rolle i dag, men i morgen bliver rollen kun større.
Forskerne understreger, at EU’s reviderede energieffektivitetsdirektiv (EED) og bygningsdirektiv (EPBD) skærper kravene til bygningernes energiforbrug.
Direktiverne, som i disse år omsættes til dansk lovgivning, stiller krav om energirenovering af offentlige bygninger og forbedring af bygningers energimæssige ydeevne.
København har undergået en magisk forvandling
– Transformation af den eksisterende bygningsmasse vil blive en stor udfordring i fremtidens Danmark, forklarer Heidi Merrild, postdoc og projektansvarlig, Arkitektskolen Aarhus, og fortsætter:
– Undersøgelsen af udvalgte kommunale bygninger er forskningsbaseret og systematisk og vil munde ud i en anvisning på, hvordan denne viden kan generaliseres på tværs af bygningstyper.
Resultaterne bliver offentlig tilgængelige, så de kan tages i brug af kommunerne og branchen.
Færre nedrivninger i fremtiden
De kommunale bygninger, der er i nedrivningsfare, er ifølge forskerne ofte bygninger, som har udtjent deres oprindelige formål.
Det kunne være en skole, der står tomt tilbage efter flere skoler i kommunen er lagt sammen. Eller et hospital, der har måttet lade lives til fordel for et supersygehus.
Vil gøre op med misforståelser om nedrivning af enfamiliehuse
Men i stedet for bare at rive ned, skal kommunerne og branchen nu i højere overveje, hvordan bygninger kan transformeres og få nyt liv.
– Bygherrer og entreprenører opfatter ofte transformation som risikabelt, fordi der er begrænset viden om, hvordan eksisterende bygninger er opført, siger Enlai Hooi, Head of Innovation, Schmidt Hammer Lassen.
– De mange ubekendte kan føre til forsinkelser og uforudsete omkostninger. Jo mere vi ved om en bygnings potentialer og begrænsninger, desto lettere bliver det at argumentere for at bevare og genanvende den.
Projektet gennemføres med støtte fra We Build Denmark.
