Ny strategi for energirenovering skaber et godt fundament

Branchedirektør Elly Kjems Hove, DI Byg.
Branchedirektør Elly Kjems Hove, DI Byg.

Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen har netop lanceret en ny strategi for energirenovering af bygninger, som DI Byg hilser velkommen. Strategien skal sikre et godt fundament for at fortsætte og styrke indsatsen med opgraderingen af vores bygninger, så bygningsejerne både kan spare energi og penge.

Der er et stort potentiale i energirenovering, og hvis vi skal nå regeringens ambitiøse målsætninger for klima- og energiområdet, er det et vigtigt sted at sætte ind. Bygninger står for op mod 40 procent af Danmarks energiforbrug, men der er også behov for, at bygninger kan spille sammen med fremtidens energiforsyningssystem. Derfor kræver det en langsigtet og målrettet strategi, som ministeren netop har leveret, og det er vi glade for.

Allerede i dag har vi mange og gode løsninger, men flere skal udvikles over de kommende år, så vi kan tilbyde løsninger, der er både teknisk og økonomisk optimale til alle typer af bygninger.

Strategien lægger op til at fortsætte de gode takter samtidig med, at vi også tænker information, styrkelse af energimærket til innovation og udvikling og uddannelse ind. Alt sammen initiativer, som giver bygningsejerne endnu flere og bedre muligheder fremadrettet.

Relateret indhold