Dansk Industri (DI) er Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation og repræsenterer over 20.000 små og store virksomheder fra stort set alle grene af dansk erhvervsliv over hele landet.
Nu er endnu en virksomhed kommet i folden, og denne gang er det Bravida – leverandør af tekniske totalløsninger med 13.000 medarbejdere på koncernniveau, heraf godt 3.000 i Danmark.
Med indmeldelsen kommer virksomheden endnu tættere på samarbejdspartnere på tværs af de brancher, fortæller adm. direktør Christian Lindskov Alsø og tilføjer, Bravida ønsker at engagere sig DI’s arbejde inden for den uddannelsespolitiske dagsorden:
Bravidas nye direktør: For få faglærte er et samfundsproblem, vi skal være med til at løse
– Indmeldelsen vil give os endnu bedre mulighed for at gøre vores indflydelse gældende på samfundsniveau. Igennem deltagelse i udvalgte DI-fora vil vi drive vores agendaer inden for bl.a. den grønne omstilling og uddannelsesområdet og dermed løfte vores ansvar som den største virksomhed i vores branche, siger han.
Bravida på opkøb – styrker forretningsområdet Fire & Security
Adm. direktør i DI, Lars Sandahl Sørensen, siger:
– Bravida er blandt de bedste til at skabe mere bæredygtige og energieffektive bygninger, og med det arbejde repræsenterer de en hel teknik- og installationsbranche, der er en væsentlig drivkraft for den grønne og digitale omstilling af vores samfund. Derudover løfter de et særdeles stort lærlingeansvar, hvor de i den grad er med til at sikre den næste generation af faglærte.