Milient software er et all-in-one værktøj, der styrer arkitektvirksomheders projekter helt fra tilbudsgivningen til fakturering. Det er udviklet og designet i tæt samarbejde med arkitekter til at forenkle virksomhedens arbejdsgange og forbedre projektledelsen.
Data og feedback fra arkitekter er indarbejdet i produktudviklingen, så arkitekterne får direkte indflydelse på systemets funktioner. Det sker blandt andet gennem Milients Idéportal og det såkaldte Brugeråd, som giver arkitekter mulighed for at forme fremtidige opdateringer.
– Vi sidder ikke bare og udvikler inden for vores egne fire vægge. Kundefeedback og dialogen med kunderne er ekstremt vigtig for os, forklarer Fabian Egbele, Product Manager hos Milient Software.
– Vores kunder er eksperterne i deres egne udfordringer, og vi inviterer dem til at bidrage til systemets fremtidige udvikling. Når et arkitektfirma leder efter en specifik funktion, kan de dele deres ønske i Idéportalen, og så diskuterer vi det internt i Brugerrådet, siger Fabian Egbele.
Besøgte danske arkitektvirksomheder
Milient opsøger også aktivt sine kunder for at få input til systemets udvikling. Således har produktafdeling og customer succes besøgt danske kunder for at belyse deres behov.
Resultatet af samtalerne med de danske virksomheder blev, at der var fem fælles uopfyldte behov hos virksomhederne, som efterfølgende blev lagt ind i en roadmap som funktioner, der skulle udvikles. De tre af dem er i dag på plads i systemet, og de to sidste er på vej.
– Vi udvikler værktøjer, der ikke bare er funktionelle, men som hjælper arkitekter til at arbejde mere fremtidssikret. Når vi tester en ny funktion, er det med arkitekter som direkte sparringspartnere, og deres erfaringer og behov er indarbejdet i vores udviklingsproces, siger Aud Brouwer, produktchef i Milient.
Milient lytter til brugerne
I et eksempel efterlyste danske arkitekter en funktion til at holde styr på bidrag fra underrådgivere. Milient lyttede til brugerne, og det er i dag muligt i systemet at se bidrag fra hver enkelt underrådgiver i det enkelte projekt og også på tværs af projekter. Det er også muligt i systemet at adskille arbejde fra underrådgiverne fra det samlede arbejde, der er udført i et projekt.
Projektledere ønskede nemmere indsigt
I et andet eksempel fik Milient tilbagemeldinger fra kunder, at projektledere ønskede mere indsigt uden at skulle grave alt for dybt ned i hvert projekt.
Der findes allerede i projektsystemet mulighed for at finde den ønskede information ved at skabe rapporter, men Milient er nu yderligere i gang med at udvikle et dashboard, som giver et hurtigt overblik over projekter og bliver et effektivt arbejdsredskab.
Dashboardet lanceres for alle brugere inden for de næste tre måneder.
Færre administrative opgaver, mere tid til design
Over 400 arkitekter i Norden bruger i dag Milient. Arkitektvirksomheder, som har implementeret systemet, melder om forbedret overblik og færre manuelle opgaver, som gør det nemmere at holde fokus på det kreative arbejde.
Virksomheden opretter et givet projekt i systemet, allerede når der sendes tilbud til en kunde. Arkitekterne fører timer i systemet på de opgaver, de har fået tildelt, og systemet følger efterfølgende projektet i det videre forløb. Det indeholder mange muligheder for projektstyring, timeregistrering, fakturering, bemanding, kvalitetssikring, ressourceplanlægning med mere. Projektlederen har et unikt overblik over forløbet undervejs i det enkelte projekt.
– Vores kunder er glade for de muligheder, systemet giver for overblik og kontrol undervejs i et projekt. Projektlederne kan se, hvilke opgaver, der er udført, hvor mange timer, der er brugt, og udgifter og indtægter. Det er en god måde at følge projektets økonomi, forklarer Fabian Egbele.
Lettere at skrive fakturaer
Virksomhedens regnskabsafdeling har ved månedens udgang let ved at skrive fakturaer, da alle oplysninger er i systemet. Det sparer manuelle processer undervejs, da virksomhedens regnskabsafdeling ikke behøver ikke hente oplysninger hos hver enkelt ansatte men kan finde dem i systemet.
– Vores kunder fortæller, at de bruger mindre tid på fakturering, efter de har fået systemet. Hvor fakturering tidligere kostede tre-fire dage, så er det nu klaret på nogle få timer. Det hele er i det samme system, så du kan stole mere på data, og der bliver ikke noget tabt på vejen, og du oplever færre menneskelige fejl, siger Fabian Egbele.
Analyseværktøj
Milient giver gode muligheder for at analysere driften i virksomheden. Virksomhedens ledelse kan trække data i realtid og studere detaljer i tallene og få overblik over lønsomheden af virksomhedens forskellige aktiteter. Det giver et godt grundlag for at træffe beslutninger både i det enkelte projekt og i firmaets fremtidige strategi.