Züblin har på få år gennemført strategisk turnaround

Den danske entreprenørvirksomhed følger strategien og opnår i nyt årsregnskab en betydelig stabilisering af indtjeningssituationen. Strabag Group, der ejer Züblin, lander rekordomsætning på 143 milliarder.
- Med Strabag-koncernen i ryggen kommer vi til at indarbejde nye bæredygtighedsinitiativer i alle entrepriser samt fastholde vores strategiske fokus ved kun at vælge stærke og sunde projekter sammen med gode samarbejdspartnere, siger direktør for byggeri i Züblin, Anders Feldbæk.
- Med Strabag-koncernen i ryggen kommer vi til at indarbejde nye bæredygtighedsinitiativer i alle entrepriser samt fastholde vores strategiske fokus ved kun at vælge stærke og sunde projekter sammen med gode samarbejdspartnere, siger direktør for byggeri i Züblin, Anders Feldbæk.

Den danske entreprenørvirksomhed Züblin har netop offentliggjort årsregnskabet for 2023, som viser, at virksomheden har fulgt sin strategi og dermed opnået en betydelig stabilisering af indtjeningssituationen.

En strategi, som den dengang nytiltrådte direktør for byggeri, Anders Feldbæk, sidste år fortalte om til Dagens Byggeri.

Læs mere: Ny direktør i Züblin: “Vi står på et stærkt fundament og er klar til at genskabe en sund og bæredygtig forretning”

For entreprenørvirksomheden sluttede regnskabsåret 2023 som planlagt med et underskud på 21 mio. kroner. Züblin oplyser, at resultatet er påvirket af en væsentlig omsætningsnedgang i et presset marked fra ca. 601 mio. kroner til ca. 125 mio. kroner pga. selskabets meget selektive ordreindgang samt fortsat afvikling af tidligere projekter.

– I et presset marked har Züblin på få år gennemført en strategisk turnaround, der har konsolideret os med det rigtige hold samt indført en ny forretningsstrategi. Vi er således godt positioneret og på vej i den helt rigtige retning, siger direktør i Direktion Skandinavien i Strabag-koncernen, Steen Hager Nielsen og tilføjer, at forventningerne til 2024 er et resultat tæt på balancepunktet.

Læs også: Züblin sætter skub i dansk CLT-byggeri – med 30 års tysk erfaring i ryggen

Strabag Group, som ejer Züblin, øgede i sidste år sin omsætning med 8 % til rekordhøje 142,6 mia. kroner, mens resultatet landede på 4,7 mia. kroner (3,5 mia. kroner i 2022). Og trods et ustabilt europæisk boligmarked blev ordrebeholdningen på (31. december 2023) 174,8 mio. kroner.

Koncernen, der er noteret på børsen i Wien, har ca. 86.000 medarbejdere.

Innovation, bæredygtighed og partnerskab

Hos Züblin bød sidste år også på implementering af en række bæredygtighedsinitiativer samt fastholdelse af fokus på samarbejdsaftaler, Teamconcept, fortæller direktør for byggeri Anders Medin Feldbæk.

Her er nøgleordene tidlig involvering og øget kundefokus, og direktøren har store forventninger:

– Vores strategi er ambitiøs, men langsigtet med et mål om en kontrolleret, organisk vækst med fokus på mindre og mellemstore hoved- og totalentrepriser inden for privat og offentligt bolig-, erhverv- og institutionsbyggeri.

– Med Strabag-koncernen i ryggen kommer vi til at indarbejde nye bæredygtighedsinitiativer i alle entrepriser samt fastholde vores strategiske fokus ved kun at vælge stærke og sunde projekter sammen med gode samarbejdspartnere, siger han.

Relateret indhold