Trods et vanskeligt marked har den europæiske entreprenørkoncern Strabag Group, der ejer den danske entreprenør Züblin, i 2024 leveret det bedste resultat i koncernens historie:
EBIT-marginen steg til 6,1 % mod 5,0 % året før, og EBIT endte på 7,9 mia. kroner mod 6,6 mia. kroner i 2023.
Fra koncernen lyder, at fremgangen bl.a. skydes den brede positionering – ikke kun på segmentniveau, men også på tværs af lande, kundetyper og projektstørrelse.

Trods vækst fratræder CEO hos stor anlægsgartner
På den baggrund fastholder Strabag sin satsning på regional diversificering, og hvad angår det danske datterselskab Züblin markedsstrategi med fokus på mellemstore byggeprojekter samt større og mere komplekse opgaver gennem tæt samarbejde og synergi med andre Strabag-enheder.
Ændrer ikke strategi
I lyset af de vanskelige markedsforhold i Danmark, hvor 2024 var præget af generel tilbageholdenhed fra bygherrernes side, udviklede regnskabsåret 2024 sig skuffende for virksomheden.
Årsregnskabet for 2024 viser et underskud på 43 mio. kroner mod et underskud på 21 mio. kroner året før.
Resultatet er påvirket af for lav omsætning samt hensættelser på verserende projekter, oplyses det videre.

Bravida bliver ved: Jeg er selvfølgelig stolt af resultatet, men jeg er ikke tilfreds
Direktør for koncernens aktiviteter i Skandinavien, Steen Hager Nielsen, vurderer isoleret set det danske årsresultat som utilfredsstillende, men understreger samtidig, at årets resultat ikke ændrer på den fastlagte strategi:
– Det har desværre taget længere tid end forventet at styrke vores markedsposition, men vi har iværksat flere vigtige tiltag og er godt på vej.
Tydelige fremskridt
Züblin har i 2024 rekrutteret en række markante profiler fra byggebranchen, som vil styrke den danske virksomheds kompetencer og markedsfokus markant, påpeger direktør i Züblin, Anders Medin Feldbæk, der derfor ser lyst på fremtiden:
– 2024 har på mange måder været et positivt år. Vores målrettede markedsindsats viser tydelige fremskridt, hvilket bekræfter os i, at vi er på rette vej. Samtidig er vi kommet godt i gang med at eksekvere på koncernens bæredygtighedsstrategi, hvor vi med Kirken i Ørestaden er i fuld gang med at opføre Züblins første rene træprojekt.
– I 2025 har vi styrket organisationen yderligere og står med en væsentligt stærkere pipeline af projekter end på tilsvarende tidspunkt sidste år. Vi ser derfor optimistisk på fremtiden og vil fortsat have stort fokus på at levere kvalitet, skabe værdi gennem samarbejde og arbejde videre med den organiske vækst, der er kernen i vores forretningsstrategi, tilføjer han.