Beslutningen om at begære Vsts konkurs er truffet på baggrund af en række enkeltstående byggesager, der har givet udfordringer, som firmaet ikke har kunne finde en forsvarlig løsning på. Dertil har et svært 2023 med faldende omsætning spillet ind.
Peter Sparwath skriver bl.a.:
”Vi i ledelsen har kæmpet til det sidste for at finde en løsning for at komme om på den anden side og fuldende vores turnaround. Desværre har den seneste tid budt på en række uforudsete udfordringer, der har medført en betydelig nedsat omsætning.”
Efter værste konkursår: Vinden er ved at vende i byggeriet
Han fortsætter:
“Faldet i omsætning samt et hårdt 2023 gør også, at vi har haft svært ved at stille nye garantier. Som konsekvens af dette gør det det svært at tage nye opgaver ind for at øge omsætning og indtjening. Vi er desværre nået til et punkt, hvor vi ikke længere kan se løsningen for at komme ud af vores situation.”
55 ufærdige boliger
Ifølge Byggefaktas SMART efterlader Vsts to ufærdige projekter med samlet 55 boliger:
– 5. etape af Kirkebjerg Søpark kaldet Søstien i Brøndby bestående af 39 rækkehuse på i alt 4.000 kvm. Her har virksomheden været i gang med både element-, tømrer- og snedkerentreprisen for bygherren AKF Holding. Dette projekt står til at stå færdigt i april 2025.
– Et projekt på Bredgade i Slagelse, hvor Vsts havde tømrerentreprisen på opførelse af 16 lejligheder. Dette projekt er planlagt til at stå færdigt til december. Bygherre her er Atlantia ved Jacob Vestergaard.
Ifølge CVR-registeret havde firmaet 22 ansatte i juni. Med konkursen takker firmaet af efter 16 år i byggebranchen.
vsts.dk er – sammen med 77 andre virksomheder i bygge-, anlægs- og ejendomsbranchen – at finde på Dagens Byggeris konkursliste for uge 35.