Efter en årrække som bl.a. CEO i Rådet for Bæredygtigt Byggeri og senest som underdirektør i EjendomDanmark vender Mette Qvist i dag retur til den byggebranche, hvor samarbejdet med bl.a. bygherrer, udviklere, rådgivere og entreprenører i årevis har været hendes faglige omdrejningspunkt.
Nu er titlen afdelingsleder for afdelingen Bæredygtighed & Bygherrerådgivning i den voksende teknikrådgivervirksomhed Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma.
Spangenberg & Madsen overtager Dansk Energi Management
– Vi ser ind i en virkelighed, hvor vi skal minimere vores ressourceforbrug, miljø- og klimapåvirkning betragteligt – samtidig med, at biodiversiteten skal fremmes, siger Mette Qvist og uddyber:
– Det kræver omfattende vidensdeling og innovativ anvendelse af teknologi og livscyklustænkning i alle beslutninger. Med andre ord skal de helhedsorienterede og bæredygtige valg sikres i alle faser, hvad enten det handler om nybyggeri, renovering, transformation – eller relaterede brancher som infrastruktur, fremstillingsbranchen med flere.
Løsninger kræver viden, mod og tillid
Hun fortæller videre, at mange er godt i gang, og at mange gerne vil i gang, men mangler en håndholdt rådgivning, så nuværende og kommende lovgivning om bæredygtighed bliver et mulighedsrum for økonomiske og fremtidssikre valg – snarere end en begrænsende faktor:
– Som branche og samfund skal vi bygge, strukturere og fremstille helt anderledes for at forløse det bæredygtige omstillingspotentiale. Vi skal derfor skabe de rigtige rammer for at imødekomme de innovative behov, som den bæredygtige dagsorden fordrer.
Spangenberg & Madsen indgår samarbejde med Care4Nature
– Disse kæmpe udfordringer, hvor vi ikke nødvendigvis kender løsningerne som udgangspunkt, kræver viden, mod og tillid til hinanden, for bæredygtige valg skal ikke være fordyrende og besværlige – vi skal derhen, hvor det bevidste og bæredygtige valg også er den bedste investering og god business på den lange bane, siger hun og tilføjer, at samme visioner tegner Spangenberg & Madsen.
Kan rykke udviklingen og favne bredere
Geografisk vil Mette Qvist høre til på virksomhedens kontor i Albertslund, men hun vil ligeledes agere fra og med Aarhus-afdelingen og de lokale afdelinger i Næstved, Københavns Lufthavn m.fl.
Det fortæller direktør Michael Søgaard Rasmussen, der glæder sig til, at profilen træder ind i virksomhedens ledelse:
– Med en fagkapacitet som Mette Qvist ombord bliver det nu for alvor muligt for os i S&M både at rykke den bæredygtige udvikling fremad – og at favne bredere og f.eks. sætte vigtige aftryk i brancher som infrastruktur, fremstillingsindustrien, ja, snart sagt i alle brancher, der har behov for hjælp til at komme i mål med de nuværende og kommende krav.
Danske ingeniører arbejder på fuld tryk på de grønlandske lufthavne
Han tilføjer:
– Mette er en særdeles stærk fagressource og en visionær leder, som jeg er sikker på, er den rigtige til at forme og lede teamet af dygtige fagfolk hos os. Jeg er stolt af, at hun har valgt at takke ja til os – og jeg glæder mig til at skabe konkrete resultater, der kan flytte bæredygtige valg fra at være en mulighed til at være en naturlighed.
Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma er over 120 år og tæller i dag en håndfuld afdelinger og godt 100 kollegaer landet over, når både nationale og globale aktiviteter i datterselskabet Dansk Energi Management regnes med.