Siden sin ansættelse i DEAS i marts 2024 har Nikolaj Karlsson hidtil haft rollen som afdelingschef for foreningsafdelingen på Sjælland.
Som ny afdelingsdirektør skal han fremover stå for den daglige ledelse af forretningsområdet for foreninger i DEAS, der på vegne af private og institutionelle ejendomsinvestorer leverer økonomisk og teknisk ejendomsforvaltning til en portefølje på mere end 2.000 ejendomme fordelt over hele landet.
Deas-salg gennemført. Ny CEO fundet internt
Fokus bliver bl.a. på, hvordan nye IT-systemer kan implementeres til at understøtte forretningen, fortæller han:
– DEAS går en spændende fremtid i møde med et helt nyt ejerskab, og her kommer vi med foreningsområdet til at spille en væsentlig rolle. Vi skal bl.a. få det maksimale ud af den brede faglighed, som specialisterne i DEAS repræsenterer, så vi er i stand til at tilbyde rådgivning af foreninger hele vejen rundt om deres ejendomme.
Flere boligforeninger og højere kvalitet
Group Vice President i DEAS, Bjørn Allentoft, fortæller, at valget af Nikolaj Karlsson som ny direktør er helt oplagt, og at det også skal ses i lyset af den erfaring, som han kommer med fra ledende stillinger i bl.a. KAB.
Nyt domicil boltrer sig på 9.300 kvm i Grønttorvet
– Vi står overfor at skulle udvikle og vækste forretningen for foreninger i DEAS, og her har Nikolaj de helt rette erfaringer og kompetencer til at lede den udvikling. Nikolaj har en både kommerciel og marketingsorienteret tilgang til sin ledelse og udvikling af afdelingen, og det bliver helt væsentligt.
– Det handler bl.a. om at tiltrække flere boligforeninger og løfte kvaliteten af vores ydelser til et endnu højere niveau, siger Bjørn Allentoft.