Klar på Trumps toldtrusler – produktion i USA kan blive løsningen

For at sikre konkurrenceevnen fremtidige vækst er design- og produktionsvirksomheden, Pressalit, i gang med afdække mulighederne for at investere i amerikanske samlefabrikker.
Adm. direktør Kim Boyter er tredje generation af ejerfamilien i Pressalit, der blev grundlagt i 1954.

I dag bliver Donald Trump taget i ed som USA’s 47. præsident, og udmeldingerne om mulige høje toldsatser på danske varer i fremtiden har fået flere danske virksomheder til at forberede sig på en ny virkelighed i verdenshandlen.

En af de virksomheder er den danske producent af toiletsæder, badeværelsestilbehør og specialdesignede løsninger til personer med bevægelseshæmmende handicap, Pressalit.

Læs også

Cybersikkerhed og kritisk infrastruktur – ny beredskabsaftale bliver godt modtaget

– Toldsatser kan give amerikanske virksomheder en kortsigtet fordel, mens det truer vores konkurrenceevne som dansk producent. Derfor er vi proaktive og undersøger muligheder for at fastholde og styrke vores position på det amerikanske marked gennem lokale samlefabrikker, siger adm. direktør Kim Boyter.

For vigtigt et marked

Virksomhedens løsninger, der siden 1954 er blevet produceret i Ry, opfylder kravene i den amerikanske borgerrettighedslov ’American Disability Act’, og ledelsen arbejder nu mod at kunne fastholde og udvide sine markedsandele i USA – uanset eventuelle toldbarrierer.

Læs også

Byggesocietetets nytårskur: I en kaotisk verden går ejendomsbranchen lysere tider i møde

Pressalit ser derfor på mulige lokationer for samlefabrikker i USA:

– Vi er i gang med at afdække, hvor der logistisk vil være bedst ræson i at etablere samlefabrikker, der kan supplere vores danske produktion, så konkurrenceevnen sikres og vores fremtidige vækst kan understøttes i alle scenarier, siger Kim Boyter og fortsætter:

– Det amerikanske marked er for vigtigt til, at vi kan lade os afskrække af politisk motiverede toldsatser. Vi skal være på forkant og handle, når det kræves.

Relateret indhold