Besparelser truer erhvervsskolerne og de små uddannelser

Som et af hovedpunkterne i regeringen og Dansk Folkepartis nye finanslov er en 170 millioner stor kvalitetspulje, der skal sikre kvaliteten på de danske erhvervsskoler. Men puljen til trods skal der stadigvæk spares penge.

Et regnestykke, som Danske Erhvervsskoler og Gymnasier har stillet op, viser dog stadigvæk, at der i 2018 skal spares omkring 100 millioner kroner, og det vækker bekymring. Ifølge direktøren Lars Kunov har skolerne allerede fundet besparelser på indkøb og IT, så nu kan de kun spare på samarbejdet mellem folkeskoler og praktiksteder.

– Der er ikke noget fedtlag at tage af. Vi skal levere undervisning, og vores elever skal have lærere. Det betyder, at vi må finde pengene i vores samarbejde med folkeskolerne, hvilket gør det sværere for os at finde nye elever, som er vores helt store udfordring, siger Lars Kunov.

Faldende elevtal

Udfordringen med det faldende elevtal er ifølge Lars Kunov allerede blevet indregnet. På grund af taxameterordningen får erhvervsskolerne derfor 630 millioner kroner mindre næste år, og de nogle af de penge, havde Lars Kunov håbet, kunne gå til at styrke rekruteringen.

– Lige nu er vi meget langt fra målsætningen om, at 25 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020, så de penge kunne vi godt have brugt på at promovere uddannelserne, siger Lars Kunov.

Besparelserne kan også komme til at betyde, at flere af de små uddannelser må lukke. De er ikke rentable at vedligeholde. I et skriftligt svar til Dagens Byggeri skriver undervisningsminister Merete Riisager (LA):

– Jeg ønsker ikke at anfægte Danske Erhvervsskoler og Gymnasiers besparelsesberegninger. Det, der er vigtigt for mig, er, at vi med finanslovsaftalen prioriterer erhvervsuddannelserne ved at forlænge og forhøje kvalitetspuljen til 170 millioner kroner i 2018. Det er også aftalt, at erhvervsskolerne næste år kan investere for en kvart milliard mere end oprindeligt bestemt. Vi mener grundlæggende, at den offentlige sektor skal være så effektiv som muligt. Det skal omprioriteringsbidraget blandt andet være med til at sikre. Det er ikke en nem opgave – heller ikke for erhvervsskolerne.

Men den måde at regne på, giver ikke nogen mening, mener Lars Kunov. At sammenligne investeringsbidraget med et egentligt tilskud er også at sammenligne pærer og bananer, mener han.

– Det svarer til, at du skal stå og sige tak for dit julegratiale, selv om du er gået ned i løn. Det er en bekymrende måde at regne på, siger Lars Kunov.

De små uddannelser

Bekymringen om de små fag deler man i Dansk Byggeri. Underdirektør Louise Pihl nervøs for, hvad det fortsatte omprioriteringsbidrag kommer til at betyde for håndværkeruddannelserne. Især de små uddannelser er ifølge hende i farezonen.

– Det er selvfølgelig bekymrende. Vi havde håbet at man sløjfede omprioriteringsbidraget og gav erhvervsskolerne ro til at implementere erhvervsskolereformen. Lige nu er der så meget fokus på økonomien, at man kan frygte, at de mindre uddannelser som struktør og gulvlægger bliver lukket, siger Louise Pihl.

– Hvis der skal spares, giver det mest mening at fokusere på kvaliteten på de store uddannelser, hvor der er mange kunder i butikken. Det kan gå udover de små erhvervsuddannelser som struktør og gulvlægger, og nogle af dem kan måske blive presset til at lukke, siger Louise Pihl.

Merete Riisager svarer i en mail:

– Erhvervsskolerne har en stor udfordring med, at for få vælger en erhvervsuddannelse, og den skal vi have løst. Derfor er det også en del af finanslovsaftalen, at vi vil følge udviklingen tæt – også i forhold til de mindre uddannelser – og gøre en samlet status for erhvervsuddannelserne i første halvår 2018 for at vurdere, om der skal nye initiativer til for, at vi kommer helt i mål med intentionerne i erhvervsuddannelsesreformen.