Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne er blevet enige om en grøn delaftale om finansloven, som ifølge parterne vil aftalen bringe Danmark et vigtigt skridt nærmere at indfri klimamålsætningerne.
Blandt andet ventes aftalen i 2025 at føre til reduktion af 0,5 mio. ton drivhusgasser.
– Danmark har et af verdens mest ambitiøse klimamål, og dagens grønne aftale sætter endnu en milepæl i dansk klima- og energipolitik. For det første er vi klar til at tage helt nye teknologier i brug som for eksempel pyrolyse eller fangst og lagring af biogen CO2. Det giver os reduktioner for yderligere 0,5 mio. ton allerede i 2025. For det andet kan vi sætte havvind op på vilkår, som ikke kommer til at koste staten penge. Det viser, at der er en utrolig fart i udviklingen på det grønne område – både teknologisk og i markedet, siger finansminister Nicolai Wammen.
Stop stigende energiforbrug
Hos interesseorganisationen Synergi undrer man sig dog over, at der ikke fundet penge til at gøre noget ved det stigende energiforbrug.
Herfra oplyser man, at knap en tredjedel af Danmarks CO2-udledning er knyttet til bygninger, og at det samlede energiforbrug i Danmark samtidig er steget med mere end 5 % i de første ni måneder af 2021 sammenlignet med samme periode sidste år. Ydermere er kulforbruget steget i samme periode ca. 30 %.
Bestyrelsesformand Bendt Bendtsen er derfor bekymret for, om Danmark når sit klimamål i 2030:
– Det er ærgerligt, at der ikke er afsat penge til at mindske det galoperende energispild, der tegner sig for en stor del af vores CO2-udledning. Energieffektivitet er et bærende ben på den klimaskammel, vi skal have lavet færdig i 2030. Lige nu er jeg bange for, at skamlen falder sammen, siger han og henviser til Det Internationale Energiagentur, der understreger, at energieffektivitet er en af nøglekomponenterne i den grønne omstilling.
Kortsigtet strategi
Bendt Bendtsen bakker op om aftalens øgede investeringer i vedvarende energi, men havde gerne set, at investeringen blev suppleret af initiativer, der sænker energiforbruget, og dermed gør effekten af investeringen i den grønne energi større:
– Elbiler, datacentre, PtX osv. kræver store mængder energi – alene energiforbruget i datacentre femdobles fra 2020 til 2030 – og derfor er det meget fornuftigt at investere mere i vindenergi. Men ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, vil der i mange år endnu være sort energi i elnettet og i varmeforsyningen, og derfor bør man sætte ind på alle områder for at sænke CO2-udledningen. Det er en kortsigtet strategi kun at se mod en øget forsyning af grøn energi uden samtidig at gøre noget for mindske efterspørgslen – især i en tid, hvor vi bruger mere energi, end vi gjorde året før, mener Bendt Bendtsen.
98 nye byråd skal godt fra start
Han ser nu frem mod de kommende delaftaler på finansloven, hvor det ifølge ham fortsat vil være relevant at flette energieffektivitet ind, for eksempel i form af renoveringer af bygningsmassen.
– Energieffektivitet er godt for klimaet, økonomien og for sundheden i form af bedre indeklima. Derfor er jeg fortsat fortrøstningsfuld ift. de kommende aftaler. Vi har lige haft et klima-kommunalvalg. Det er oplagt at hjælpe de 98 nye byråd godt og grønt fra start med flere penge i den kommunale pulje til energieffektiviseringer og en ny pulje til forbedringer af indeklimaet i blandt andet skoler, siger Bendt Bendtsen.
