HusCompagniet og Vølund Varmeteknik forlænger samarbejde

De to byggepartnere har forlænget en aftale om miljøvenlige varmeløsninger med to år.
HusCompagniet og Vølund Varmeteknik har forlænget den eksisterende samarbejdsaftale med to år til glæde for direktør Søren Krogh (tv) fra Vølund Varmeteknik, indkøbsdirektør Ulrich Chrone fra HusCompagniet og salgs- og marketingchef Niels Peter Skov (th) fra Vølund Varmeteknik. Pressefoto.
HusCompagniet og Vølund Varmeteknik har forlænget den eksisterende samarbejdsaftale med to år til glæde for direktør Søren Krogh (tv) fra Vølund Varmeteknik, indkøbsdirektør Ulrich Chrone fra HusCompagniet og salgs- og marketingchef Niels Peter Skov (th) fra Vølund Varmeteknik. Pressefoto.

HusCompagniet har siden 2010 haft et tæt samarbejde med Vølund Varmeteknik om energiberegninger, rådgivning og levering af miljøvenlige varmesystemer. Nu er aftalen blevet forlænget med yderligere to år.

– Samarbejdet og sparringen betyder, at vi og vvs’erne har adgang til opdateret viden om de nyeste teknikker, fjernovervågning, lovgivning, miljøforeskrifter, energirammekrav etc., forklarer indkøbsdirektør i HusCompagniet Ulrich Chrone.

Det giver fleksibilitet for virksomhedens kunder i designet af deres kommende bolig.

– Vælger man oven i købet en varmepumpe, får man betydeligt flere kalorier ud af den, end man bruger af strøm på at drive den. Og overstiger forbruget 4.000 kWh om året, bliver man tilmed afregnet en lavere el-pris, siger Ulrich Chrone.

Værdi begge veje

Hos Vølund Varmeteknik mener salgs- og marketingchef Niels Peter Skov, at samarbejdet med HusCompagniet har værdi begge veje og er et skoleeksempel på, hvordan man opnår optimale løsninger til glæde for alle parter.

– Vi er ofte med helt fra projekteringsfasen, så vores løsninger – hvad enten det er et jordvarmeanlæg eller en luft-til-vand varmepumpe – spiller maksimalt sammen med huset øvrige installationer, fx ventilations- og genindvindingsanlæg. Det handler om at sikre boligejerne et lavt energiforbrug, miljøvenlig opvarmning, høj komfort og godt indeklima. Samtidig høster vi en masse viden og praktisk erfaring gennem den løbende dialog med HusCompagniet. Så der er noget at hente for os alle.

Relateret indhold