Med byggeriet af Ungehjemmet Bifrost får Region Nordjylland sit første botilbud for børn og unge i alderen 14-23 år med svær selvskadende adfærd.
I sidste uge blev første spadestik taget til byggeriet, der forventes at stå klar til indflytning i efteråret 2025.
Sygdomsramte familier får fristed i Aalborg
– Kommunerne har i flere år oplevet behov for et botilbud, hvor der kan ydes specialiseret hjælp til børn og unge med en svært selvskadende adfærd. I regionen er vi taknemmelige over, at kommunerne har vist os den tillid at etablere sådan et tilbud, siger Vibeke Gamst (K), formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Region Nordjylland.
– Vi har fundet det perfekte sted lige ved siden af Psykiatrien, hvor der er god adgang til deres dygtige fagfolk på området, når der opstår behov for det.
Sæt i gang: Ny Aalborg-bydel får selskab af almene boliger
Hun tilføjer:
Det er Region Nordjylland, der er bygherre, mens Howaldt Arkitekter har været bygherrerådgiver. Totalentreprenøren Magnus Thomsens Eftf. står for byggeriet i samarbejde med Krogh Arkitektur og Viborg Ingeniørerne.
Det er Specialsektoren i Region Nordjylland, der kommer til at drive det nye botilbud på 1.100 m2 og rummer ti pladser.