PL Entreprise skal bygge en stor del af Campus Bornholm

Rønne-baserede PL Entreprise skal opføre en stor del af Campus Bornholm-projektet til 340 millioner kroner.
Den nye campusbygning kommer til at bestå af 15.435 kvm nybyggeri og 5.500 kvm ombygning af eksisterende bygninger. Illustration: Cubo Arkitekter.
Den nye campusbygning kommer til at bestå af 15.435 kvm nybyggeri og 5.500 kvm ombygning af eksisterende bygninger. Illustration: Cubo Arkitekter.

Campus Bornholm får en lokal entreprenør som ansvarlig for en stor del af opgaverne på byggeriet til 340 millioner kroner. Det er PL Entreprise med base i Rønne, der har sikret sig fire ud af de i alt syv entrepriser på storbyggeriet. Det skriver DR.

PL Entreprise har skrevet under på en kontrakt til over 100 millioner kroner, der omfatter entrepriserne for jord- og kloak, råhus, beton og landskab. Og aftalen vækker selvsagt glæde hos Rønne-entreprenøren.

Det er medvirkende til ikke kun at sikre beskæftigelse i PL Entreprise, men også i hele bygge- og anlægsbranchen på Bornholm.

Jens Koefoed Direktør, PL Entreprise

– For vores vedkommende er det en historisk aftale. Det har meget stor betydning for virksomheden, siger direktør Jens Koefoed, som forventer, at mere end 30 medarbejdere skal arbejde på byggeriet i det næste halvandet års tid.

– Så det er medvirkende til ikke kun at sikre beskæftigelse i PL Entreprise, men også i hele bygge- og anlægsbranchen på Bornholm, siger Jens Koefoed.

PL Entreprise er det eneste bornholmske firma, der har sikret sig en kontrakt på byggeriet, der skal huse ungdomsuddannelser, social- og sundhedsuddannelsen samt lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelserne. De resterende entrepriser er gået til firmaer fra Farum og Ribe.

Campus Bornholm skal efter planen stå færdigt sidst i 2017.

Campusbygningen bliver et viden- og kulturcenter, der er åbent for alle ? fra morgen til aften. Illustration: Cubo Arkitekter.
Campusbygningen bliver et viden- og kulturcenter, der er åbent for alle ? fra morgen til aften. Illustration: Cubo Arkitekter.

Relateret indhold