Nyt rejsegilde på Aarhus Ø

På tirsdag holder man rejsegilde på Generationernes Hus, som JFP er i gang med at opføre for Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune.
Erik Arkitekter og RUM har tegnet projektet, som opføres i totalentreprise af JFP. Visualisering: Erik Arkitekter/RUM.
Erik Arkitekter og RUM har tegnet projektet, som opføres i totalentreprise af JFP. Visualisering: Erik Arkitekter/RUM.

Om projektet

  • – Projektperiode: 2016 – 2020
  • – Omfang: 27.400 kvm. boliger og institution
  • – Byggesum 365 mio. kr.
  • – Bygherre: Aarhus Kommune, Brabrand Boligforening
  • – Totalentreprenør Jørgen Friis Poulsen
  • – Arkitekt: ERIK arkitekter/RUM
  • – Landskab: Kragh & Berglund
  • – Ingeniør: SWECO

Tirsdag 30. april bliver håndværkerne fejret, når der er rejsegilde på Generationernes Hus.

Byggeriet er et socialt initiativ i et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening. Med inspiration fra andre lande er der til opgaven udviklet et helt mindset omkring det at bringe de forskellige generationer sammen i én bygning: Børn, unge, ældre, handicappede og familier skal bringes sammen under samme tag, og ønsket er at opnå fællesskaber på tværs af generationer.

Byggeriet kommer til at rumme 100 ældreboliger, 100 plejeboliger, 40 familieboliger, 40 ungdomsboliger, 24 boliger til voksne med handicap og en daginstitution til 150 børn.

Med 27.400 kvadratmeter bolig og institution samt 3.000 kvadratmeter parkeringskælder er det både det største og mest ambitiøse projekt til flere generationer i Danmark. Her kan beboere starte i vuggestue, gå i børnehave, bo på kollegieværelse og blive boende som ældre i seniorbolig.

Konsortiet bag projektet består af Jørgen Friis Poulsen a/s som totalentreprenør, Erik Arkitekter A/S og RUM A/S som arkitekter, Sweco A/S som ingeniør og Kragh & Berglund A/S som landskabsarkitekt.

Generationernes Hus står færdigt til indflytning i 2020.

Relateret indhold