Klimavenligt byggeri er nødvendigt

Hvis Danmark skal nå regeringens mål om at være et lavemissionssamfund i 2050, er klimavenlige huse og bygninger nødvendige.
Foto: Klimahuse.
Foto: Klimahuse.

Klimavenlige huse med alternative energiløsninger kan reducere behovet for at tilføre et hus energi udefra. Derfor er opførelsen af klimavenlige huse og bygninger altafgørende for, at vi i Danmark kan leve op til den officielle målsætning på klimaområdet. Målet lyder på, at Danmark i 2050 skal være et såkaldt lavemissionssamfund, som er uafhængigt af fossile brændsler. Det skriver Klimahuse i en pressemeddelelse.

I de senere år er et fokus på klimaløsninger i bygge- og anlægsbranchen vokset. En af pionererne på området er Klimahuse, som udvikler klimavenlige huse. I regnskabsåret 2017 skabte Klimahuse et overskud på mere end 10 millioner kroner efter skat, og væksten tegner til at fortsætte.

Samtidig gavner det naturligvis interessen for vores energivenlige boligløsninger, at der generelt i samfundet er kommet så meget fokus på klimaet og på ansvarlighed.

Medejer Claus Keld Hansen Klimahuse

– For knapt ni år siden besluttede vi at investere fuldt ud på klimavenligt byggeri og gøre det til virksomhedens spidskompetence og forretningsgrundlag. Den beslutning har betydet, at vi har udviklet os sammen med leverandørerne på feltet. Samtidig har vi oparbejdet stor erfaring i at vælge de bedste lavenergiløsninger på markedet til hvert enkelt projekt, fortæller Claus Keld Hansen, som er medejer af Klimahuse.

Klimabyggeri som spidskompetence

I hovedkontoret i Ikast har Klimahuse samlet blandt andre arkitekter, bygningskonstruktører, civilingeniører, byggeledere og sælgere, mens udvalgte underleverandører står for opførelsen af de klimavenlige boliger rundt omkring i Danmark. Klimahuse er stærkt repræsenteret på Sjælland, hvor de lige nu opfører omkring 100 huse. I Jylland bygger Klimahuse lige nu 74 huse i Horsens, og her er der flere på vej. I alt har Klimahuse omkring 700 huse og grundstykker i pipelinen.

– I alle vores afdelinger er spidskompetencerne klimabyggeri. Vi bruger vores erfaring til at skabe byggeri i høj kvalitet og med lavt forbrug. Blandt andet fordi vi ved, at investeringen i den høje kvalitet på nogle områder også spiller ind på forbruget af energi. Og vi er endnu aldrig stødt på en kunde, der ikke har været interesseret i at have så lavt et forbrug som muligt, fortæller Claus Keld Hansen og fortsætter:

– Samtidig gavner det naturligvis interessen for vores energivenlige boligløsninger, at der generelt i samfundet er kommet så meget fokus på klimaet og på ansvarlighed. Det er et område, der optager flere og flere danskere.

Fald i el-varme-afgift

Den 1. maj faldt afgiften for el-opvarmning, og i Klimahuses boliger betød det et yderligere fald i udgifterne til varme, ventilation og opvarmning af vand til varmtvandsforbruget.

– I vores huse sparer kunderne hele 10 procent om måneden på el-varme-regningen med de nye afgifter, fortæller Claus Keld Hansen.

Klimahuses egne beregninger viser, at de månedlige udgifter til varme, ventilation og varmt vand i et Klimahus-hus på 115 kvadratmeter lå på cirka 300 kroner før 1. maj. Med de nye afgifter er den pris faldet til cirka 275 kroner om måneden.

Foto: Klimahuse.
Foto: Klimahuse.

Relateret indhold