Huscompagniet genvandt titel

Landets største typehusfirma blev for andet år i træk kåret som "Årets Husbygger".
Koncernchef Steffen Baungaard glæder sig naturligvis over kåringen. Foto: Huscompagniet.
Koncernchef Steffen Baungaard glæder sig naturligvis over kåringen. Foto: Huscompagniet.

Det er af smiley-ordningen Anmeld-haandvaerker.dk, hvor kunderne bedømmer arbejdet fra en række faggrupper, der står bag kåringen af Huscompagniet. Det sker på baggrund af mere end 300 tilbagemeldinger fra kunder.

Koncernchef Steffen Baungaard glæder sig over titlen og de mange gode tilbagemeldinger.

– Kundernes respons er enorm vigtig for os, og denne hæder understreger endnu engang, at vores koncept er bundsolidt samt at vi leverer et stærkt produkt hver gang. Husbyggeri er ofte den største investering i ens liv, hvilket gør, at forventningerne til os er meget høje under hvert eneste byggeprojekt. Vi er derfor ekstremt stolte over, at kunderne kvitterer med så positiv feedback, siger han.

Salgsrekord igen

Huscompagniet formåede sidste år at sætte salgsrekord for femte år i træk med over 1000 solgte huse i et husmarked, der langt fra er kommet i omdrejninger igen efter finanskrisen.

Ud over den stærke markedsposition i Danmark, arbejder Huscompagniet ihærdigt på at udbygge aktiviteterne på husmarkederne i Sydsverige og den nordlige del af Tyskland. Dertil kommer, at selskabet sidste år kastede sig over et nyt segment i form af en sommerhusserie i samme kvalitet og komfort som i helårshusene, hvilket der er store forventninger til i fremtiden.

Relateret indhold