Den hollandske datavirksomhed Penta Infra har store kunder som blandt tøjfirmaet H&M samt logistikvirksomheden DHL. De har brug for store mængder data. Derfor har selskabet, der allerede har flere datacentre i Holland, Tyskland, Frankrig – og i Glostrup – købt et 40.000 kvm stort grundareal af Tårnby Kommune. Her vil virksomheden opføre et nyt datacenter, der forventes færdigt i 2026.
Borgmester Allan S. Andersen siger:
– Virksomhedens planer for området lever op til lokalplanen, og jeg er meget tilfreds med, at Penta Infra arbejder med bæredygtighed og grøn energi, hvilket også matcher Tårnbys ambitioner om at gå forrest i den grønne omstilling.
Overskudsvarme til mange hjem
Den overskudsvarme, der genereres fra Penta Infras datacenter i Glostrup bliver til varme til cirka 1.500 hjem på vestegnen.
Det er tanken, at datacentret på Ugandavej også skal levere overskudsvarme. Dette forventes at ske i samarbejde med fjernvarmeselskabet CTR; et fælleskommunalt interessentskab, der arbejder med bæredygtig og sammenhængende varmeforsyning i hovedstadsområdet.
Fjernvarme på vej til 4.500 boliger i Dragør
Med det nye anlæg i Tårnby forventes op til 2.000-2.500 husstande at kunne blive dækket af overskudsvarmen.
– Vi arbejder hele tiden med at sikre en endnu mere bæredygtig fjernvarme, og overskudsvarme fra datacentre har et stærkt potentiale for at indgå i fremtidens grønne fjernvarme – særligt nu i forbindelse med udbygningen af fjernvarme i bl.a. Tårnby, siger Randi Skogstad, adm. direktør for CTR.
Læs mere om dette i linket ovenfor.
God digital infrastruktur
Penta Infra forventer, at lokalområdet vil betragte virksomheden som en stille nabo. Der vil være minimal daglig transport til og fra bygningen, som forventes at have 5-10 ansatte.
Flere boliger, mere metro og grønne områder: Nu kan alle bidrage til Københavns udvikling
Bob Sprengers, CEO i Penta Infra, siger:
– Danmark er kendt for sit arbejde med at udvikle vedvarende energi, og det passer perfekt ind i Pentas langsigtede strategi for vores datacentre. (…) Den gode digitale infrastruktur i hovedstadsområdet, kombineret med det store fokus på at arbejde med bæredygtig energi hjælper os med at imødekomme de stigende krav fra vores globale kundekreds om pålidelige dataløsninger med høj hastighed.
Det er det midterste stykke af grunden på Ugandavej 26, Penta Infra har købt. Det forventes, at CTR køber den bageste del af grundstykket.