Det er sjældent, man hører om byggeprojekter, der ikke blot skal være nyskabende rent arkitektonisk, men som også er tiltænkt at skulle have en markant betydning for et helt lands kultur og nationale selvforståelse. Men det er tilfældet med det projekt, som med tiden vil betyde, at Færøerne får et helt nyt nationalteater. Der er nemlig ikke blot tale om en ny bygning som sådan, men om, at det er første gang overhovedet, at landet får en egentlig, professionel nationalscene.
Da der samtidig er tale om en del af et byfornyelsesprojekt i hovedstaden Tórshavn, er ambitionerne for projektet store. I takt med at havnen er blevet udvidet uden for selve bykernen, har det gamle havne- og terminalområde stort set ligget forladt hen gennem en årrække. Her skal det nye nationalteater ligge, idet det samtidig skal fungere som bindeled mellem byen og den fredede historiske fæstning Skansen.
Et projekt til mange millioner
Det er den lokale færøske tegnestue MAP Arkitektar i Tórshavn, som i konkurrence med en håndfuld andre tegnestuer, færøske og skandinaviske, har vundet den konkurrence, som har været udskrevet i forbindelse med projektet. Det er nu ved at være et års tid siden, så lige nu er man i en proces, hvor selve finansieringen til Tjóðpallur Føroya, som nationalteatret er døbt, skal bringes på plads.
– Lagtinget behandler i øjeblikket et lovforslag, der åbner op for en medfinansiering på 200 mio. kr., og lige nu er man så ved at undersøge mulighederne for supplerende fondsstøtte. Det er svært at spå om, hvad projektet vil løbe op i, inden det er færdigt, men min bedste mavefornemmelse siger, at det bliver mellem 300 og 400 millioner, forklarer Rúni Abrahamsen, der er arkitekt og partner i MAP Arkitektar.
Udgangspunkt i kulturtraditionen
– Det er et projekt, der har været undervejs i en del år, og første fase gik ud på at finde ud af, hvor det nye nationalteater overhovedet skal ligge. Der har dog ikke været megen tvivl om, at det gamle havne- og terminalområde er den rigtige placering, fordi det vil være med til at åbne området op ud mod Skansen og dermed være med til at knytte by, kultur samt historie meget tættere sammen, siger Heidi H. Poulsen, der ligeledes er arkitekt og partner i MAP Arkitektar.
Hun har titel af kreativ chef og har derfor spillet en stor rolle i, hvorledes projektet er blevet udformet. Det siger sig selv, at da det er et meget værdiladet byggeri, der er tale om, har det været en krævende proces at skabe det visuelle udtryk, men man kan vel næppe forestille sig noget mere nærliggende end at tage udgangspunkt i den færøske kulturtradition. Det er lige præcis også det, der har været tilfældet.
Fokus på en inkluderende arkitektur
– Kædedansen spiller en stor rolle for den færøske folklore, og derfor har netop dansen været en af de store inspirationskilder. Målet har været at skabe en bygning, der er lige spændende og levende hele vejen rundt og i forskellige niveauer følger landskabet, så det næsten er som at se en gruppe kædedansere. Den færøske dans er udtryk for et fællesskab og en kulturel arv, hvor alle kan være med og har i flere århundreder været en måde at fortælle historier på i form af at viderebringe historiske hændelser, store dramaer, sagn etc.
Den tradition bæres videre i byggeriet. Rent arkitektonisk kommer det til udtryk på den måde, at bygningens facade 360 grader rundt er kendetegnet af en trækonstruktion, der i stilistisk form skaber indtrykket af dansere, der snor sig op over klipperne, og mentalt er analogien ligeledes med til at signalere, at den nye nationalscene skal være åben samt tilgængelig for alle. Færøernes Nationalteater skal være et kulturcenter, der er bevidst om kommunikation og samspil med omverdenen.
Har været på finansloven siden 1973
– Som Heidi siger, er det et projekt, der har været undervejs i rigtig mange år. Skiftende regeringer har bakket op om Tjóðpallur Føroya, siden den første gang kom på den færøske finanslov i 1973. Landsverk, der er bygherre for offentlige byggerier på Færøerne, står for selve gennemførelsen af projektet, og Landsstyret støtter som nævnt op om realiseringen, dog med den forudsætning, at der ligeledes findes finansiering fra anden side, forklarer Rúni Abrahamsen.
Det er tanken, at Lagtinget skal stå for driftsomkostningerne, den dag projektet står færdigt. Det nye nationalteater skal understøtte den professionelle, færøske scene. Samtidig skal det være åbent for internationale og nordiske samarbejder samt gæsteoptrædener. Nationalscenen er professionel, Tjóðpallur Føroya er ikke som sådan et kulturhus. Det er en professionel scene med optræden af professionelle kunstnere, skuespillere og dansere. I Tórshavn findes der nemlig allerede en anden scene, Sjónleikarhúsið, som er en amatørscene.
Nationalteateret
Nationalteateret kommer til at rumme tre scener, der giver mulighed for konstant og kontinuerlig aktivitet. Store Scene bliver den største sal med plads til lidt over 200 tilskuere, mens Lille Scene og den såkaldte Blackbox, der ligeledes kan anvendes til øvelokale, hver får plads til 100 tilskuere. I alt bliver byggeriet på cirka 6.000 kvm. Da bygningen kommer til at ligge ved havnefronten, har man valgt en miljøvenlig løsning, hvor opvarmningen sker ved hjælp af havvand, idet den lune Golfstrøm så at sige strømmer forbi lige uden for.
Havvandet kommer således at til at fungere som gulvvarme i de betongulve, der skal støbes i huset. Bygningens eksteriør og alle skillevægge konstrueres af tømmer, dog med undtagelse af steder, hvor brandsikkerheden eller akustikken kræver brug af beton eller stål. På Færøerne er det en traditionel og historisk byggestil at anlægge græs på taget. Her forædles denne tradition, idet der anlægges et stort blomsterbed på taget. Det virker både isolerende og lyddæmpende.
