S-Engros har valgt Ajcon A/S til at bygge kædens nye butik i det nordlige Holstebro. Der er tale om et standardiseret byggeri, som følger S-Engros’ retningslinjer, og dets 1900 kvadratmeter bliver indrettet med både køle- og frysefaciliteter, som er Ajcons kernekompetence.
Det fortæller Ajcon A/S i en pressemeddelelse.
Opgaven for S-Engros er en type opgave, som Ajcon laver rigtigt mange af, da entreprenør- og ingeniørfirmaet er specialiserede i løsninger til fødevare- og cateringbranchen.
Byggeriet af den nye butik varetages af Ajcon i totalentreprise, og bygherren er FoodService Danmark A/S. Byggeriet vil stå færdigt i slutningen af året.