Efter godt et års arbejde står den 500 kvm udvidelse af den historiske badeanstalt Den Permanente på Salonvejen i aarhusianske Risskov nu færdig. Indvielsen fandt sted i weekenden, hvor mange mødte op til et par festlige dage med taler, vandpjaskeri, svømning og andet godt.
Den Permanente Badeanstalt ved Risskov huser bygherren Vikingeklubben Jomsborg, der i dag har ca. 10.000 medlemmer.
Refererer til det oprindelige udtryk
Den Permanente i Aarhus er bygget af Aarhus Kommune efter tegninger af stadsarkitekt Frederik Draiby i 1933. Badeanstalten blev ødelagt efter en vinterstorm i 1965 og genopbygget – om end noget mindre end før. Den nye helhedsplan har givet mulighed for to nye vinger med tilhørende bassiner som reference til anstaltens oprindelige udtryk.
Nyt badehotel skal gå i ét med klitlandskabet
Den nordlige vinge og det tilhørerende bassin har offentlig adgang året rundt og giver udover badefaciliteter mulighed for en række vandaktiviteter som polo, dykning, udspring, svømmebaner, dykkerfaciliteter mm. – året rundt.
Den sydlige vinge huser endnu et naturistbad for medlemmer af badeklubben – denne gang med fælles adgang for begge køn. Sydvingen har også fået toiletter, brusere, to nye saunaer og et nyt klubhus.
Nybyggeri efter omfattende renovering
P+P arkitekter har som totalrådgiver og arkitekt stået for det overordnede design af den nye, større badeanstalt. MT Højgaard har været hovedentreprenør med Niras som ingeniør.
5-stjernet badehotel i Hornbæk er tæt på et ja
Det er donationer fra bl.a. Aarhus Kommune, Salling Fondene og A.P. Møller Fonden, der har gjort det muligt for vikingeklubben at opføre de to nye vinger, der er blevet føjet til bygningerne fra 1960’erne, der i 2019 blev renoveret for 20 mio. kr.
FAKTA
Den Permanente. Opførelse af badeanstalt
Adresse: Salonvejen, 8240 Risskov
Bygherre: Vikingeklubben Jomsborg
Totalrådgiver og arkitekt: P+P Arkitekter
Ingeniør: Niras
Hovedentreprenør: MT Højgaard Danmark
Byggestart: Marts 2023
Færdig: Maj 2024
Anslået budget: 39 mio. kr.
Omfang: 500 kvm, 1 etage. Projektet omfatter genopførelse af den oprindelige badeanstalt Den Permanente fra 1950’erne. Mod syd og nord udvides anlægget med to nye ‘vinger’. På den nordlige vinge etableres en badebro med stiger og omklædningskabiner. Her er der mulighed for at etablere faciliteter og aktiviteter som vandpolo, dykning, rutchebane, svømmebaner mv. På den Sydlige vinge etableres et fælles naturistbad. Her er badebro med stiger, åbne omklædningskabiner, toiletter/brus, to saunaer og et nyt klubhus, som supplement til Jomsborgs faciliter i Herrebadet og på fællesområdet.
Kilde: SMART/Byggefakta