820 porte: DSV bygger gigantisk logistikcenter ved Horsens

Når DSV's ca. 300.000 kvm store logistikcenter står færdigt næste sommer, har det kapacitet til at håndtere flere forsendelser end noget andet sted i Danmark.
Der et tænkt på både energiforbrug, genbrug og truede dyrearter i forbindelse med DSV's kommende logistikcenter i Lund udenfor Horsens. Havde logistikcenteret været bygget som én bygning, ville den have været verdens femte største bygning.
Der et tænkt på både energiforbrug, genbrug og truede dyrearter i forbindelse med DSV's kommende logistikcenter i Lund udenfor Horsens. Havde logistikcenteret været bygget som én bygning, ville den have været verdens femte største bygning.

Der er stort, og så er der STORT! Transportfirmaet DSV’s kommende logistikcenter med tilhørende domicil på Mossvej i Lund udenfor Horsens er STORT! Faktisk ville logistikcenteret – hvis det var samlet i én bygning – være verdens 5. største bygning, oplyser totalentreprenøren DS Flexhal.

Det nye logistikcenter, der forventes at stå færdigt i juli 2024, er alene på ca. 300.000 kvm, mens domicilbygningen bliver på ca. 18.000 kvm. Denne del forventes ifølge Byggefaktas omfattende database over danske bygge- og anlægsprojekter at stå færdig i december 2024.

Transportfirmaets nye jyske logistikcenter kan bedst beskrives med en hel række mindblowing fakta:

– Den samlede grund er på 761.000kvm. Det svarer til, at der kunne spilles 115 landsholdskampe på én gang; side om side.

– Der skal bruges mere end 6.000 ton stål i konstruktionen.

– Der skal håndteres ca. 800.000 m3 råjord – og ca. 500.000 m3 sand og grus.

– Med 820 porte og 515 slusehuse er der kapacitet til flere forsendelser end noget andet sted i Danmark.

– Solcellerne på taget kan producere 25MWh om året, hvilket svarer til det årlige forbrug for ca. 6.200 husstande. Alle facader er forberedt til eftermontering af solceller, hvis behovet viser sig.

– For at fordele strømmen fra solcellerne på taget skal der trækkes 352 km kabel gennem 55 km kabelbakker.

– Kablerne skal bl.a. sørge for lys i mere end 9.000 armaturer.

– Det tilstødende vandreservoir bliver på 47.000 kvm, hvilket svarer til over 37 olympiske svømmebassiner. Det skal fungere som levested for truede dyrearter.

Domicilbygningen på 18.000 kvm bygges i tre etager. Her er K.G. Hansen & Sønner totalentreprenør. Dette byggeri forventes at stå færdigt i december 2024.
Domicilbygningen på 18.000 kvm bygges i tre etager. Her er K.G. Hansen & Sønner totalentreprenør. Dette byggeri forventes at stå færdigt i december 2024.

DGNB og genanvendelse af affald

Der er tænkt bæredygtighed ind i byggeriet alle steder:

Logistikcenteret certificeres til DGNB Sølv, mens domicilet skal opnå DGNB Guld.

Ud over solceller lægges der hvidt tagpap på tagene, der sikrer godt indeklima, nedsætter energiforbrug og samtidig optager og nedbryder skadelige NOx-partikler.

For at begrænse energiforbruget bygges et Ates anlæg, som ved hjælp af grundvand laver køl om sommeren og varme om vinteren.

Al kantinens madaffald bliver til biogas. Al øvrigt affald som træ, plastic og papir, både fra domicil og logistikcenter, bliver genanvendt og omdannet til nye produkter.

Ud over DSV som bygherre og DS Flexhal som totalentreprenør på logistikcenteret og K.G. Hansen & Sønner på domicilbyggeriet er også AK 83 Arkitekter og WSP Danmark tilknyttet det samlede projekt som bygherrerådgivere.

Relateret indhold