Ny bydel efter gammel opskrift

Det kommende Bellakvarter bygges efter samme model som Københavns gamle brokvarterer med tæthed og nærhed.
Visulisering af udstillingspladsen af COBE & VLA i Karrékvarteret.
Visulisering af udstillingspladsen af COBE & VLA i Karrékvarteret.

Efter planen er de første byggerier i det kommende Bellakvarter kommet i gang i år.

Masterplanen for Bellakvarter drejer sig overordnet om at udnytte pladsen omkring Bella Center, hvor der i dag ligger store parkeringsområder. De er udlagt på et tidspunkt, hvor Bella Center lå væk fra byen på marker, men i dag er byen rykket ud til centret, og derfor skal Bellaområdet integreres i København og Ørestad.

Det er meget tilfredsstillende og super spændende at være med til at sikre så mange boliger – ikke kun til familier men også til de mange unge, der vælger at uddanne sig i hovedstaden.

Adm. direktør Bjarne Larsson Boligselskabet fsb

Helhedsprojektet er enormt, men kapitalfonden Solstra – ejerkredsen bag projektet – forventer alligevel, at alt er opført inden for fem år.

I alt forventer man, at der opføres 1.800-1.900 boliger. Dertil kommer adskillige P-huse, cafeer, butikker og lignende. Desuden skal Bella Center moderniseres – noget nedrives mens andet bygges op.

Samlet løbet projektet op i mere end seks milliarder kroner.

FSB er i gang

Bellakvarteret bliver meget varieret. Erhvervsfelterne mod nord bliver rige på kontorer, hvor der forventes omkring 5.000 arbejdspladser.

Mod syd langs metroen opføres godt 1.000 lejligheder i karrekvarterer, hvor arkitekterne har hentet inspiration i de eksisterende københavnske brokvarterer. Her bliver der også plads til en del butikker og cafemiljø på en slags hovedgade.

Mod golfbanen mod sydvest skal der bygges rækkehuse og byhuse med haver.

Solstra oplyser, at boligmassen bliver en blanding af almenet byggeri, traditionelle lejeboliger og ejerboliger.

I første omgang er boligselskabet fsb ved at opføre tæt ved 300 boliger i kvarteret. Det drejer sig om 126 familieboliger, og senere 171 ungdomsboliger.

– København har brug for flere boliger – både familieboliger og ungdomsboliger. Det er derfor meget tilfredsstillende og super spændende at være med til at sikre så mange boliger – ikke kun til familier men også til de mange unge, der vælger at uddanne sig i hovedstaden. fsb har nu i 80 år været med til at bygge byen, så det er kun naturligt fortsat at bidrage til at opfylde boligbehovene i hovedstaden, siger fsb’s administrerende direktør Bjarne Larsson.

Både almene og private

For at sikre udviklingen af blandede byområder med både almene og private lejeboliger og private ejerboliger side om side, placeres byggeriet på flere forskellige områder i Bella Kvarter.

Et af byggerierne med familieboliger placeres øst for Bella Center, mens det andet skal ligge ud til Horisonten og C.F. Møllers Allé. De to byggerier omfatter tilsammen ca. 12.000 kvadratmeter.

Ungdomsboligerne, der omfatter ca. 6.000 kvadratmeter, placeres ved Bella Center Station og i kort afstand til vigtige uddannelsesinstitutioner som Københavns Universitet Amager (KUA) og IT Universitetet. Alle ungdomsboliger vil få eget bad, toilet og et lille køkken. Dertil kommer en række fællesfaciliteter.

Karrekvarteret. Visualisering: COBE.
Karrekvarteret. Visualisering: COBE.
Visualisering: COBE.
Visualisering: COBE.

Relateret indhold