Jagten på hovedstadens bedste arkitektur går ind

Fra 1. oktober kan alle indstille projekter til Årets Arne, der hædrer arkitektur i Storkøbenhavn.
Vinderen afsløres ved Arkitektforeningen Københavns nytårskur i januar 2027.

Nu åbnes der snart for indstillingen til årets største arkitekturpris i Storkøbenhavn.

Fra den 1. oktober til og med fredag den 31. oktober kan alle – arkitekter såvel som ikke-arkitekter – nemlig indstille til Årets Arne.

– Årets Arne handler om mere end at kåre en vinder, siger Martine Seedorff fra Arkitektforeningen København, og fortsætter:

– Prisen skaber opmærksomhed om hovedstadens arkitektur og inviterer til debat om kvalitet, byudvikling og de værdier, vi bygger vores byer på.

Fejring og kritik

De indstillede værker sendes i november til afstemning blandt medlemmerne af Arkitektforeningen København, som udpeger de nominerede projekter.

Læs også

Arkitekterne skruer op for fokus på det eksisterende

Herefter besøger juryen de nominerede værker, inden de diskuteres ved det offentlige arrangement ’Fejring og Kritik’.

Vinderen afsløres ved Arkitektforeningen Københavns nytårskur i januar 2027.

Tre kriterier

For at indstille et projekt til Årets Arne skal det overholde tre kriterier:

  1. Være et opført arkitekturværk   
  2. Være færdiggjort mellem 1. november 2025 og 31. oktober 2026  
  3. Befinde sig indenfor Arkitektforeningen Københavns geografiske område: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk.     

Idéer, der har gjort en forskel

I oktober kan man også indstille forslag til initiativprisen Lille Arne.

Læs også

Flytbar kirke vinder arkitekturpris

Prisen gives til realiserede og ikke-realiserede projekter og nytænkende idéer, som har skabt debat eller gjort en forskel for faget lokalt.

Relateret indhold