Danske arkitekter vinder teglpris for anden gang i træk

Gottlieb Paludan Architects har netop modtaget den internationalt anerkendte arkitekturpris Wienerberger Brick Award 20 for det markante murværk i Delfts nye stadsarkiv. Dette er anden gang i træk, Gottlieb Paludan Architects hædres for international teglarkitektur.
Stadsarkivet i den hollandske by Delft mellem Haag og Rotterdam. Pressefoto: Gottlieb Paludan Architects.
Stadsarkivet i den hollandske by Delft mellem Haag og Rotterdam. Pressefoto: Gottlieb Paludan Architects.

Wienerberger Brick Award har siden første uddeling i 2004 etableret sig som en internationalt anerkendt arkitekturpris. Den uddeles hvert andet år til innovativ teglarkitektur og i år vandt Gottlieb Paludan Architects og deres hollandske samarbejdspartner Office Winhov for Delft City Archive i prisen “Working together”.

En jury, bestående af fem internationale arkitekter, har valgt at give Delft City Archive prisen i kategorien “Working Together” og begrunder hæderen med følgende:

“Bygningens ydre stemmer på en interessant måde overens med det, du møder på indersiden af bygningen […] Dens udtryk afslører bygningens indhold, og det koncept finder vi meget interessant.”

Ved sidste uddeling i 2018 modtog Gottlieb Paludan Architects også en pris for det spektakulære projekt Värtaverket i Stockholm – et af de største biomassefyrede kraftværker i verden. Her vandt Gottlieb Paludan Architects og den svenske arkitektvirksomhed Urban Design i kategorien “Building outside the box”.

Relateret indhold