Manglen på kvalificeret arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen har nået et kritisk niveau, og de seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at den sæsonkorrigerede beskæftigelse i branchen fortsætter med at stige til 213.157 i 3. kvartal 2024. Et rekordhøjt niveau.
Alligevel formår branchen at vækste beskæftigelsen, påpeger seniorøkonom Lasse Lundqvist fra Prognosecenteret, der har kigget nærmere på de seneste beskæftigelsestal.
Byggeriet mangler hænder – men er allerede dybt afhængig af udenlandsk arbejdskraft
Årsagen til, at branchen fortsat lykkes med at tiltrække den nødvendige arbejdskraft, skal ifølge seniorøkonomen findes i, at rekrutteringen i stigende grad sker stadig længere væk fra Danmark:
– Hvor behovet for hænder tidligere blev dækket ved at rekruttere faglærte fra nærtliggende lande som Polen, rekrutteres der i stigende grad fra lande som f.eks. Rumænien. Den udenlandske arbejdskraft kommer altså fra stadig fjernere områder, siger han.
Prognosecenterets analyse viser, at den gennemsnitlige afstand til de udenlandske medarbejderes hjemland over de seneste 10 år er steget med 27 %, hvilket betyder at de i dag i gennemsnit kommer fra lande 1.300 km væk fra Danmark (målt i fugleflugt):
– Sagt på en anden måde er andelen af beskæftigede i Danmark, der kommer fra Tyskland faldet fra 43 % til at udgøre 4 % på bare 10 år. Og det er altså på trods af, at beskæftigelsen fra Tyskland reelt ikke er faldet, men at beskæftigelsen fra andre landet er steget.
Tydelige tegn på overophedning
Lasse Lundqvist fortæller videre, at manglen på arbejdskraft i Danmark forværres i takt med, at nybyggeriet igen er begyndt at tage til, samtidig med at den voksende bygningsmasse stadig kræver mere renovering og vedligeholdelse grundet bl.a. øget klimakrav.
Derudover er antallet af faglærte stødt faldende fremover.
Mangel på faglærte – Danmark skal lære af Estland og Kroatien
– Der er fuld bingoplade, hvad angår indikatorer på et overophedet arbejdsmarked, og derfor er det positivt, at branchen har succes med at rekrutterer fra nær og fjernt – særligt det sidste.