10.-15. september afholdes verdensmesterskabet for unge faglærte, WorldSkills, Eurexpo Lyon.
Til mesterskaberne stiller Danmark op i 18 forskellige fag, herunder Tømrer, Murer Bygningsstruktør, Bygningsmaler, Flisemurer og Smed.
DM i Skills 2024 blev ny succes: “Ingen kan forestille sig, hvor stort det her er”
Det er 47. gang, at WorldSkills afholdes, og formand for SkillsDenmark, Søren Heisel, glæder sig til at følge de mange danske talenter:
– Vi er megastolte over at sende det danske Skillslandshold til WorldSkills. De unge er superdygtige og har trænet og forberedt sig som topidrætsfolk op til en international konkurrence.
Vigtige rollemodeller
Næstformand i SkillsDenmark, Michael Boas Pedersen, betegner Skillslandsholdet som rollemodeller, der viser, at Danmark har en stor gruppe unge med ambitioner og talent, der gerne vil udvikle sig selv og deres fag:
– De unge på Skillslandsholdet er toppen af den danske talentmasse i en lang række fag. Det er fantastisk at følge dem – og mange fra landsholdet er med til at starte vigtige virksomheder og udvikle brancherne senere i livet. De fortjener al den positive opmærksomhed, de kan få.
SMVdanmark: Alt for få nye bygningskonstruktører på vej
Næste år er Danmark er vært for europamesterskaberne, EuroSkills, hvor op mod 600 talentfulde unge fra hele Europa vil dyste om EM-medaljer i 38 forskellige fag.
EuroSkills 2025 foregår i MCH og Jyske Bank Boxen i Herning i september 2025.
PensionDanmark er hovedsponsor for det danske Skillslandshold 2024.