AAB Silkeborg – Afd. 25
- Supplerende adresse: Arendalsvej
- Bygherre: AAB Silkeborg
- Bygherrerådgiver: Kuben Management, Reeholm og Bredahl og Erik Arkitekter
- Totalentreprenør: Ginnerup
- Arkitekt: P+P Arkitekter
- Ingeniør: Ingeniørfirmaet Viggo Madsen
- Forventet opstart: April 2024
- Forventes færdig: April 2026
- Anslået budget: 200 mio. kr.
- Anslået areal: 6.000 kvm
- Omfang: Projektet omfatter totalrenovering af 186 boliger bestående af både 3-etager, 2-etager og rækkehuse. Boligerne skal gøres moderne og tidssvarende med nye køkkener og renoverede badeværelser. Dertil skal taget udskiftes, der udføres kuldebro-isolering, døre og vinduer udskiftes og ventilationen forbedres. 57 boliger omdannes til tilgængeligheds boliger, ligesom der etableres flere elevatorer.
- Bæredygtighed: Energioptimering
- Kilde: SMART/Dagens Byggeri
Prisstigninger og mangel på byggematerialer i 2023 har udskudt renoveringen af 189 lejligheder i afdeling 25 på Arendalsvej i AAB Silkeborg til 2024. Den gennemgribende renovering skulle have været igangsat i løbet af 2023, men forventes nu sat i gang i april 2024.
Beslutningen om renoveringen blev truffet af beboerne på et ordinært afdelingsmøde tilbage i september 2021.
Det Skive-baserede entreprenørfirmaet Ginnerup har siden vundet licitationen ifht. totalentreprisen, der bl.a. indebærer en gennemgående renovering af alle lejligheder samt nyindretning af 57 af boligerne til tilgængelighedsboliger i stueplan.
Bygningerne får efter renoveringen et mere let og tidssvarende udtryk ved, at der etableres ny skalmur i lyst tegl på ydervæggene, der samtidig efterisoleres.
Derudover skal der bl.a. etableres nye altaner, taget skal skiftes og efterisoleres, der laves nye ventilationsløsninger og eksisterende installationer udskiftes. Der etableres desuden nye, faste belægninger, herunder niveaufri adgang samt etablering af handicapparkering.
Den omfattende renovering betyder, at beoerne skal genhuses.