Genbrug får en vigtig plads i byggeriet

De nye regler for genbrug af byggematerialer vil være med til at skubbe på udviklingen af cirkulær økonomi. Men der er behov for at indsamle erfaringer, så vi på sigt har valide og sammenlignelige data, når vi anvender genbrugte byggematerialer.

Ved årsskiftet fik vi med introduktionen af bæredygtighedskravene i bygningsreglementet taget hul på de vigtige materialeovervejelser, vi bør gøre os, når vi designer bygninger. Det skal skubbe os i retning af at anvende mere bæredygtige materialer og løsninger og dermed et mere klimavenligt byggeri.

Desværre tilgodeser de nye krav om livscyklusberegninger i bygningsreglementet ikke genbrugsmaterialer, idet klimabelastningen for genbrugsmaterialer bliver opgjort med samme værdi som tilsvarende nye materialer. Det har der været – berettiget – en del kritik af.

Denne kritik har nu ført til, at der politisk er indgået aftale om at ændre reglerne, så genbrugte byggematerialer fra 1. januar 2024 indgår i livscyklusberegningen med værdien nul kg CO2-ækvivalenter.

En ændring, der stiller genbrug markant bedre i klimaberegningerne.

Dilemmaer og spørgsmål

Med ændringen af klimabelastningen for genbrugsmaterialer begunstiger man genbrugsmaterialer, og det kan være fornuftigt for at stimulere og understøtte cirkulær økonomi og udviklingen af et marked, der er i sin spæde start.

Vi mener dog også, at man bør se på de dilemmaer og spørgsmål, der knytter sig til anvendelsen af genbrugsmaterialer og indsamle data om dem for at blive klogere på, hvordan og hvornår det giver mening at bruge dem. For der er en række forhold, som gør, at vi bør undersøge genbrugsmaterialerne lidt nærmere:

For det første er der stor forskel på CO2-aftrykket alt efter, om materialerne transporteres lokalt eller over store afstande, hvor længe de har været opmagasineret og under hvilke forhold (f.eks. lager med opvarmning eller affugtning).

For det andet bør genbrug defineres klarere, altså hvor meget må produktet ændre udtryk for at det endnu betegnes som genbrug, og hvor ressourcekrævende har nedtagning, rensning/rengøring og klargøring været. Skal der f.eks. anvendes flere tusinde liter vand til at rense, en maskine til sortering og behandling, er det gjort med håndkraft, etc.

Data og erfaringer

Endeligt er vi også fremadrettet nødt til at interessere os for alder på produktet og rest-levetid. Hvor mange år skal der være gået siden produktionen af produktet, skal det have indgået i samme funktion, som det skal anvendes til, og hvordan dokumenteres alderen hvis det kommer fra et lager.

Det er vigtigt, at det perfekte ikke står i vejen for det gode. Derfor ser vi i Energiforum Danmark positivt på det nye forslag og bakker op om begunstigelsen af genbrugsmaterialer, som vi ser som en vigtig og nødvendig brik i understøttelsen af cirkulær økonomi.

Samtidig opfordrer vi til, at man stadigvæk bliver klogere på data og erfaringer, som knytter sig til genbrugsmaterialer, så vi på sigt har valide og sammenlignelige data, når vi anvender genbrugte byggematerialer.

Relateret indhold