Ikke mindst for mindre håndværksvirksomheder kan det være et stort problem, hvis kunderne ikke betaler til tiden. Det gælder både private kunder, kommunerne og store entreprenører, der gennem årene har holdt de små virksomheder som økonomiske gidsler ved at bruge dem som en privat kassekredit. I værste fald kan den ubetalte gæld føre til konkurs, når det offentlige stiller krav om betaling af lønninger, moms og skat.
Erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius, peger på, at det kan afhjælpe problemerne, hvis man som udførende virksomhed kræver betalingen i rater, men det bruges sjældent, hvis der er tale om opgaver til under 25.000 kroner.
Er det materialer, der skal bestilles hjem og udføres i specialmål, er et kun rimeligt, at der betales allerede ved indgåelse af kontrakten.
Erhvervspolitisk chef Torben Liborius Dansk Byggeri
Ratebetaling kun rimeligt
Men det er ikke noget nyt problem, og især under den økonomiske krise gik øvelsen ud på at hente penge ind med så kort en frist som muligt og selv betale med så lang frist som muligt:
– Første rate bør falde mindst samtidig med, at leverancen går i gang. Er det materialer, der skal bestilles hjem og udføres i specialmål, er et kun rimeligt, at der betales allerede ved indgåelse af kontrakten. Under krisen var det lidt karikeret alles kamp mod alle for at få pengene tidligere selv og slippe dem så sent som muligt. Det betød, at nogen brugte deres størrelse i forhold til andre til at diktere betalingsbetingelserne. Der har vi set ret lange betalingsfriser i større virksomheder og kommuner over for de mindre leverandører. Derved kommer de små virksomheder til at fungere som bank over for deres kunder. Det er grundlæggende ikke rimeligt, sige Torben Liborius til Dagens Byggeri.
Bruger ikke rykkergebyr
De små virksomheder kunne med fuld ret udskrive rykkere med rykkergebyrer og strafrenter, men det gør de meget sjældent:
– Kontrakter rummer typisk muligheder for både renter og rykkergebyrer, men det skal man tænke sig godt om, inden man gør. Derfor opfordrer vi til, at man skal tænke på at være rimelig i sine handelsforhold. Man skal jo gerne handle sammen igen. Med hensyn til manglende betaling fra det offentlige, er der ingen nåde den anden vej. Virksomhederne skal selv kunne dokumentere, at de ikke har gæld til det offentlige, og i det lys burde det offentlige feje for egen dør. Det er der politisk forståelse for, men det kniber med forståelsen i administrationerne i det daglige, slutter Torben Liborius.
