Førstehjælpscontainer til byggepladsen

Jorton A/S vil være klar, hvis uheldet er ude, og har derfor taget en ny førstehjælpscontainer i brug.
Førstehjælpscontaineren er udstyrret med alle slags forbindinger og andet nødvendigt grej til førstehjælp - som eksempelvis hjertestarter. Pressefoto.
Førstehjælpscontaineren er udstyrret med alle slags forbindinger og andet nødvendigt grej til førstehjælp - som eksempelvis hjertestarter. Pressefoto.

Der er ved at danne sig en sund trend inden for bygge- og anlægsvirksomhederne i Danmark. Det er nemlig blevet mere og mere præstigefyldt at undgå arbejdsskader, og der er nærmest gået konkurrence i at se, hvor lange perioder man kan gå uden uheld – hvilket kun kan komme de ansatte til gode.

I forlængelse af denne trend har bygge- og anlægsvirksomheden Jorton A/S taget det et skridt videre. For uanset hvor meget der gøres for at undgå skaderne, kan uheldet alligevel komme over en byggeplads. Derfor er det også vigtigt at kunne håndtere den tilskadekomne bedts muligt. Jortons tiltag er således en nyudviklet førstehjælpscontainer, som er taget i brug på en byggeplads i Aalborg. Beredskabscontaineren, som den også kaldes, er udviklet i samarbejde med en paramediciner fra virksomheden Life2Save og lanceres netop som Jorton har præsteret et 2014 med kun en enkelt arbejdsulykke på deres anlægs- og byggepladser.

Helikopterbåre og GPS

Beredskabscontaineren er udstyret med det vigtigste ergonomiske båreudstyr, hjertestarter, alle slags forbindinger og andet nødvendigt grej til førstehjælp samt en rød tekst på siderne og på taget, hvis der bliver brug for at guide en helikopter til stedet. Der er varme, lys og ro for vind og vejr samt mobiltelefon med installeret 112 app og GPS.

– Som paramediciner og rådgiver har jeg ikke set bedre førstehjælpsberedskab på nogen arbejdsplads i de 14 år, jeg har kørt ambulance. Jeg håber, at Jortons tiltag vil smitte af på andre entreprenører i byggebranchen, siger Lars Rasmussen, paramediciner, førstehjælpsinstruktør og konsulent på opgaven, i en pressemeddelelse.

Udstationeret i Aalborg

Jortons nye førstehjælps container er netop blevet udstationeret ved Aalborg Universitet i forbindelse med opførelsen af det 8000 etagemeter store Institut for Byggeri og Anlæg. Ifølge Jortons chef for Kvalitet, Miljø og Arbejdsmiljø, Peder Larsen, vil virksomheden høste af erfaringerne fra brugen af containeren, før der indrettes flere lignende containere til andre af virksomhedens store byggepladser.

Jorton har i øvrigt 80 års erfaring med alle former for byggeopgaver indenfor renovering og nybyg – fra den mindste serviceopgave til det komplekse bygningsværk samt alle anlægsopgaver indenfor broer.

Containeren er nem at genkende på grund af de påklistrede mærkater - og den kan også genkendes fra luften, hvis en redningshelikopter sendes til stedet. Pressefoto.
Containeren er nem at genkende på grund af de påklistrede mærkater – og den kan også genkendes fra luften, hvis en redningshelikopter sendes til stedet. Pressefoto.

Relateret indhold