Regeringens udspil er ventet med længsel, og vi kan kun glæde os over, at den grønne omstilling nu rykkes endnu højere op på den politisk prioriteringsliste. Det er vigtigt for klimaet, samfundsøkonomien og Danmarks uafhængighed af russisk gas.
Hos Danmarks tredjestørste arbejdsgiver- og erhvervsorganisation opfordrer vi til, at politikerne under de videre forhandlinger om udspillet hurtigt får skabt klarhed over virksomhedernes muligheder for at løfte deres del af den grønne omstilling – f.eks. hvis den enkelte virksomhed skal skifte fra naturgas til el.
Dagens udspil er fyldt med gode intentioner om f.eks. udbygning af solceller og vindmøller, men vi har brug for en mere klar køreplan for dansk erhvervsliv og de danske boligejere, der bor i landområderne. Hvem skal betale, og hvornår har investeringen tjent sig hjem?
Det er helt centralt, at forhandlingerne kommer hurtigt i gang og fokuserer på både de langsigtede initiativer og på dem, der virker her og nu, og her er ikke mindst en ensartet og retfærdig CO2-afgift for virksomhederne helt centralt. For der er ingen tid at spilde.
Tiltrængt opgør med bureaukrati
Regeringen lægger op til en markant udbygning af den vedvarende energiproduktion.
Vi glæder os også over, at der med dagens udspil ser ud til at blive sat fart på udbygningen af de vedvarende energikilder som en vej til grønnere energiproduktion.
Men det er vigtigt, at man under forhandlingerne får kigget på de bureaukratiske stopklodser, der eksempelvis gør det unødigt besværligt for både kommuner, virksomheder og private boligejere at etablere nye anlæg.
Og det virker decideret fjollet, at en virksomhed ikke må dele el fra deres eget solcelletag med virksomhedens anden bygning, hvis de to bygninger ikke ligger på samme matrikel.
Farvel til olie- og gasfyr kræver afklaring
Udspillets forslag om at udfase naturgassen i 2028, og få boligejerne over på fjernvarme eller varmepumper kræver nogle overvejelser.
Det er en rigtig prioritering, at 400.000 boligejerne med olie- eller gasfyr skal have brev allerede i år, men hvis beskeden i brevet er, at “du kan få fjernvarme i 2028”, hvor stiller det så borgere i mellemtiden?
Og bliver det privatøkonomisk attraktivt, eller er den enkelte bedre stillet med varmepumpen, når tiden kommer?
Der er behov for at man giver den enkelte boligejer meget klar besked om præcis tidshorisont og økonomi, og også hjælper med nogle midlertidige foranstaltninger, hvis fjernvarmen har lange udsigter.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';